Tørkehjælpen udgør 40.000 kr. pr. fuldtidslandmand i snit

Pakken, der skal hjælpe landbruget efter en tørke, der resulterede i et tab på 6,4 mia. kr., blev mindre end forventet. Selv for politikerne, der angiveligt gerne ville have givet mere, men ikke kunne.

Den samlede værdi af tørkepakken er 380 mio. kr. Deraf går 150 mio. kr. til mulitifunktionel jordfordeling i 2019-2021 og vil komme natur-, miljø- og klimaprojekter til gode. Hovedingrediensen i tørkepakken, der gavner landmændenes likviditet bredt næste, er, et år med en besparelse på 223 mio. kr. i produktionsafgifter.

Hvad betyder det så for den enkelte landmand?

150 kr. pr. hektar

Der findes ikke en entydig måde at regne det ud på.

Tørken ramte markerne, og deler man de 380 mio. kr. til produktionsafgifter, jordfordeling med videre ud på alle landets 2,5 mio. hektar, er der 150 kr. pr. hektar. Eller en besparelse på 15.000 kr., hvis man har 100 hektar.

Fordelt ligeligt mellem alle fuldtidslandmænd bliver det 40.000 kr. pr. landmand. Men de deles reelt ikke ud pr. hektar, og de 150 mio. kr. kommer de relativt få samt natur og miljø til gode.

Sparede produktionsafgifter rammer bredest. Det er især mælkeafgifter, svineafgifter og ni andre afgifter, som landbruget selv opkræver for at have penge til forskning og innovation. Det er fuldtidslandmænd, der betaler langt størsteparten. Deler man de 223 mio. kr. ud på fuldtidslandmændene, er der i gennemsnit 23.000 kr. til hver.

Svineafgiftsfonden er den største, og deler man de 112 mio. kr. på 2.100 fuldtidssvineproducenter, er der 53.000 kr. til hver. Det kan også oversættes til 5 til 6 kr. pr. svin.

Fordeler man mælkeafgiftfondens 40 mio. kr. på 2.800 fuldtidsproducenter, er der 14.000 kr. til hver. Eller 0,8 øre pr. kg mælk, om man vil.

Regnet ud på samme måde vil minkavlerne i gennemsnit spare 14.285 kr. hver næste år grundet tørkepakken.

Mindre til planteavlerne

Det er kritiseret, at planteavlerne får for lidt ud af tørkepakken. Der er dog også produktionsafgifter inden for planteavl.

En frøavler vil spare spare 20 til 35 kr. pr. hektar i frøafgift, og en sukkerroedyrker vil spare 44 kr. pr. hektar i gennemsnit. Kartoffelavlerne vil spare i gennemsnit 100 kr. pr. hektar til kartoffelafgifsfonden.

Skuffet erhverv

Skuffelsen lyser ud af Landbrug & Fødevarers viceformand, Lars Hvidtfeldt.

»Det er ærgerligt, at bureaukrati og embedsværk er mere styrende end politikernes vilje. Vi anser det som pakke nummer et. Politikerne skal sætte sig sammen igen til januar. Der skal de have mere ind i pakken, så landbruget bliver mere robust. Der vil vi gerne blande os. Det var mit klare indtryk, at politikerne ville give mere end det dobbelte«, siger han.