Historisk tørke i 2018, og en ualmindelig våd vinter i 2019/20. Er de tørre forhold i marken blot en fortsættelse af ekstremerne?
Kan man allerede nu tale om tørke?
Det er ekstremt tørt, og det er tørt ekstremt tidligt. Men det var det også sidste år, hvor vi blev reddet af nedbør i maj. Sidste år havde de overvintrende afgrøder et usædvanligt kraftigt rodnet i foråret. Det er ikke tilfældet i år efter et vådt efterår med svære forhold under etableringen af vintersæden.
Kan det gå lige så galt som i 2018?
Ja, men det er ikke særligt sandsynligt. På sandjord er det som altid en fordel at være på forkant med vandingen. På lerjord er erfaringen, at vi skal hen i maj, for tørke koster udbytte i vintersæden. Når det er sagt, er de tørre forhold i år sat ind seks uger tidligere end i 2018. Det har gjort stort indhug i jordens vandreserver. Får vi ikke rigelige mængder nedbør i den kommende tid, skal der ikke så meget sol og sommer til, for at afgrøderne bliver tørkestresset senere på vækstsæsonen. Det koster udbytte, især hvis tørken sætter ind under afgrødernes blomstring eller begyndende kernefyldning.
Kan man stole på DMIs tørkeindeks?
Ja, men for landmand har det meget begrænset værdi. Det tager nemlig hverken hensyn til jordbund eller plantedække. DMIs tørkeindeks beregnes ud fra en model, hvor der er græs i hele Danmark, at jordtypen er ens over hele landet, og at der er en rodzonekapacitet på 100 mm. Modellen beregner fordampningen og registrerer nedbør i forskellige egne af landet. Et vandunderskud på 40 mm udløser et tørkeindeks på 4, og et vandunderskud på 80 mm udløser et tørkeindeks på 8. Det er enkelt, men langtfra retvisende for den enkelte mark.
Er DMIs landtidsprog-noser troværdige?
Tjaae, i hvert fald i perioder med stabilt vejr. Det har vi sjældent i Danmark. Man kan derfor irritere sig over, at vejrudsigten aldrig passer - eller glæde sig over, vi lever i et land, som på mange måder er ideelt til planteavl, netop fordi vejret ofte varierer meget.
