Vinterbyg er langt mere sårbar over for angreb af havrerødsot end vinterhvede. Derfor skal man ikke tage sorgerne på forskud i hveden.
»Vi ser flere angreb af havrerødsot i år, end vi gjorde i 2007, hvor vi sidst havde kraftige angreb,« siger Ghita Cordsen Nielsen, landskonsulent, Seges.
Hun understreger dog, at vinterbyg er langt mere følsom over for angreb end de øvrige kornsorter. Det skyldes, at udbyttetabet ved angreb af havrerødsot i vinterbyg stort set er hundrede procent, mens det i vinterhvede er på cirka 50 procent - og i de øvrige kornarter er endnu lavere.
Lige nu giver angreb af havrerødsot vinterbygmarkerne et spættet udseende. Iagttager man angrebene på tæt hold, vil man se pletter på et par meter i diameter, hvor den midterste plante er død eller stærkt svækket, mens de omgivende planters vækst er hæmmet. Det skyldes, at den lus, der har overført smitten i efteråret, er landet på den midterste plante, og at dens afkom derefter har kastet sig over de omkringstående planter, som derved er blevet angrebet lidt senere. Det illustrerer, hvor stor betydning det har haft, hvor store planterne har været, da lusene fløj ind i marken - og dermed hvornår byggen er sået.
»Angrebene af havrerødsot er værst i kystnære områder og på lune lokaliteter. Men vi ser også angrebne vinterbygmarker længere inde i landet,« siger Ghita Cordsen Nielsen.
Hun tilføjer, at det endnu er for tidligt at vurdere, hvor hårdt hveden er angrebet.
»Vinterhvede er betydeligt bedre til at modstå angreb af havrerødsot end vinterbyg. I hvede kommer angreb af havrerødsot til at ligne angreb af goldfodsyge. Det vil sige, at hvedeaksene er betydeligt kortere, og kernerne er betydeligt mindre på de angrebne planter. Men der skal mere udbredte angreb til, for at det kommer på tale at så vinterhvede om.«
