Test om du opfylder de grønne krav

Allerede nu kan du teste, om du opfylder de grønne krav.

NaturErhvervstyrelsen åbner 1. februar for ansøgninger om landbrugsstøtte i 2015. Men allerede nu er det muligt at gå ind på NaturErhvervs hjemmeside og teste sin bedrift for, om man opfylder de nye grønne krav. Den mulighed anbefaler NaturErhvervstyrelsen varmt, at man benytter sig af, så man ikke bliver taget på sengen og sent i ansøgningsperioden opdager, at der er ting, man skal ændre.

Får straks besked

»Vores it-system er indrettet sådan, at når man taster sin ansøgning ind, får man straks at vide, om man opfylder de grønne krav. Så når vi åbner for ansøgninger 1. februar, og man som ansøger får at vide, at man ikke opfylder de grønne krav, så har man mulighed for frem til 21. april 2015 at korrigere og opdatere sin ansøgning i forhold til eventuelle nye dispositioner,« siger Lotte Dige Toft.

It-systemet oplyser, hvor mange hektar, man mangler i at opfylde de grønne krav. Men man må selv regne på, hvad der er den bedste løsning i situationen.

»For nogle vil konsekvensen måske være, at man vælger at bortforpagte jorden til en større nabo, andre vil så om eller tilforpagte. Og nogle vil måske vælge at sige: Vi tager konsekvensen og vælger at få en mindre støtte udbetalt,« siger Lotte Dige Toft.

Den grønne betaling udgør i 2015 604 kr. pr. hektar, mens Grundbetalingen udgør 1.286 kr. pr. hektar, hvis man ikke har tillæg.

Faktaboks

Støtten i 2015

  • Grøn støtte: 604 kr. pr. hektar.
  • Grundbetaling: 1.286 kr. pr. hektar.
  • Test om du opfylder de grønne krav på naturerhverv.dk
  • Skriv her: »Test din bedrift« i søgefeltet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle