Thailands viceundervisningsminister besøgte Bygholm

Forleden var Thailands viceundervisningsminister, Mr. Sakda Kongpeth, og en række thailandske embedsfolk og skoleledere på besøg hos Bygholm Landbrugsskole. Bygholm Landbrugsskole har siden 1996 haft et godt samarbejde med de thailandske myndigheder, som hvert år sender 15-20 unge til Danmark, hvor de bor hos en dansk værtsfamilie for at lære af dansk landbrug, og hvor de i perioder bliver undervist på landbrugsskolen.

Efter frokostmødet med Bygholm landbrugsskole besøgte den thailandske delegation Birthe og Niels Nielsen, som bød på kaffe på deres ejendom ved Løsning, De gennem 16 år har haft praktikanter fra Thailand.

Familien har også været i Thailand og der besøgt flere af deres gamle elever til stor glæde for alle.

Under besøget blev der også snakket om, hvilke forventninger en dansk landmand har til en kommende praktikant, herunder om kulturelle forskelle og potentielle problemer. Niels Nielsen nævnte, at elever fra Thailand er meget høflige, men også har svært ved at sige nej, selvom de ikke helt har forstået beskeden.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle