Grovfodereksperter opfordrer til at afvente yderligere forskning om rødkløvers effekt på markudbytte, foderkvalitet og mælkeydelse.
Et meget omtalt forsøgsresultat på Danmarks Kvægforskningscenter (DKC) i efteråret dømte pludselig en hovedhjørnesten i mange mælkeproducenters græsmarker og grovfoder ude:
Ved fodring med kompakt fuldfoder med ensilage fra fire forskellige græsblandinger - en decideret strukturblanding med strandsvingel fra Barenbrug, den udbredte blanding 42 med rødkløver og de to hvidkløverblandinger 22 og 35 - malkede køerne mindst på rødkløverblandingen og havde samtidig også den mindste grovfoderoptagelse.
Ganske bemærkelsesværdigt malkede køerne ikke bare bedre, men havde også den største grovfoderoptagelse på strukturgræsblandingen.
Forskellene var ikke voldsomt store, men dog store nok til at der blev sat spørgsmålstegn ved den såkaldte rødkløvereffekt om øget mælkeproduktion ved øget rødkløverandel i grovfoder.
Nu opfordrer en gruppe fodrings- og grovfoderkonsulenter fra Seges’ afdelinger for Kvæg og Planter & Miljø efter en nærlæsning af det meget omtalte forsøg til at slå koldt vand i blodet og afvente resultaterne fra et omfattende forsøgsprogram med græsmarksfoder fra 2014 frem til 2016, inden rødkløveren dømmes ude som kvægfoder i højtydende besætninger.
Høj blandingsgrad kan have påvirket
»Fordøjeligheden var høj for alle græsblandinger i forsøget og over det niveau på ca. 75-77 procent, der ifølge nyere undersøgelser giver mulighed for at udnytte køernes ydelsespotentiale fuldt ud. Det kan være forklaringen på, at der ikke var en negativ effekt af blandingen med strandsvingel, selvom denne blanding havde den signifikant laveste fordøjelighed i forsøget.
I forhold til ren græsensilage vil man normalt forvente en positiv effekt af rødkløver på foderoptagelsen og mælkeydelsen, fordi rødkløver ligesom andre bælgplanter har et lavere indhold af NDF, der samtidig nedbrydes hurtigere i vommen. Denne bælgplanteeffekt forventes normalt at øge foderoptagelsen af kløver i forhold til græs. I forsøget på DKC blev foderet blandet med høj blandingsgrad, og rødkløver udgjorde kun op til 16 procent af græsensilagen, og dermed forventes der meget lille forsøgsudslag baseret på ændringer i foderets fylde,« forklarer konsulentgruppen bestående af landskonsulenterne Ole Aaes, Karsten Attermann Nielsen og Martin Mikkelsen, kvægbrugskonsulent Niels Bastian Kristensen og specialkonsulent Rudolf Thøgersen.
Faktaboks
4 Overvejelser om rødkløver i græsmarken
- Begrænsninger: Der hvor vand og kvælstof kan være udbyttebegrænsende faktorer, bør rødkløverblandinger anvendes på grund af rødkløverens større udbyttepotentiale under disse begrænsninger.
- Slætvinduet: Slætvinduet er lidt mindre på grund af rødkløverens hurtigere udvikling i foderkvaliteten i forhold til hvidkløver, ca. fire-fem dage for rødkløver mod en god uge for hvidkløver.
- Slæthyppighed: Rødkløver-græsblandinger kræver normalt fem slæt årligt for at opnå den optimale foderkvalitet, mens hvidkløver-græsblandingerne kun kræver fire.
- Udvintring: Hvis græsdelen udvintrer i slætblandinger med hvidkløver, er der et meget begrænset udbyttepotentiale tilbage.
