At tie og skabe ro – den rolle har jeg

Verdens næststørste slagteriselskab, Danish Crown, ser mod USA, Kina, Rusland, Sydamerika og Europa, når snakken falder på markeder og konkurrenter i branchen. De fleste danskere kender bedst selskabet fra mediekarrusellens historier om slagterilukninger, lønkamp og nedlagte arbejdspladser. Topchefen Kjeld Johannesen ser oftest til fra sidelinjen.

En lys mandag morgen sidst i juni kører Kjeld Johannesen fra sit sommerhus i Thy klokken 5.30 for at være på jobbet hos Danish Crown i Randers klokken 8.

Der er ingen trafik de første mange kilometer, men endelig møder han en lastbil - fra SPF-Selskabet.

»Lige der fik jeg tanken om, hvem det er, der trækker det store læs i Danmark, ikke mindst i yderområderne,« siger topchefen for Danish Crown om oplevelsen.

Kjeld Johannesen stammer selv fra Thy og fik sin første stilling som grøn kontorassistent på det hedengangne Struer-Hurup Andelsslagteri i 1975. Knap 40 år senere har han plads blandt de absolutte hovedpersoner i kødindustrien på globalt plan, og som leder af en ekspanderende koncern har hans ord vægt langt ud over de danske og europæiske grænser.

Bare på en enkelt måned i foråret besøgte han afdelinger og forretningsforbindelser i Rusland, Kina, USA, Polen og Storbritannien.

»Det fortæller lidt om den forretning, vi driver i dag. Vi er ude i verden men tager værdierne hjem til ejerne i Danmark. I forsommeren var redningen af vores slagteri på Bornholm en stor mediehistorie, men set med forretningens øjne havde jeg langt hellere set en løsning på eksportstoppet til Rusland. Det betyder mange gange mere for selskabets og ejernes økonomi end bornholmløsningen. Den taber vi faktisk lidt penge på i forhold til at fragte alle grisene til Ringsted.«

Kjeld Johannesen er om nogen bevidst om, at netop økonomien hos de ca. 8.500 ejere, der i 2014 taber over en krone pr. kg svinekød som følge af Ruslands embargo, er uløseligt forbundet med det selskab, som han leder.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle