Til årets julefrokost for medarbejderne på Kjeldgård forstår vores "Brev fra Salling"-skribent, Marianne Jørgensen, at hygge.
Der dufter af julemad, og der er nissehygge over alt på Kjeldgård hos Marianne Jørgensen og hendes bondemand, Henry, den sidste lørdag før jul.
Det er dagen, da der skal holdes julefrokost for gårdens samarbejdspartnere og medarbejdere. Marianne har kogt, bagt og braset i køkkenet og brugt næsten en dag på at julepynte huset.
Marianne Jørgensen, medarbejdende ægtefælle på Kjeldgård, familiedirektør og forfatter til adskillige bøger, har år efter år skrevet om jul, nisser og familie i LandbrugsAvisen med næsten barnlig glæde og så megen begejstring, at der er læsere, som har spurgt, om avisen ikke kunne skrive mere om Kjeldgård-familiens jul.
Derfor inviterede LandbrugsAvisen sig selv på julefrokostbesøg sammen med medarbejderne, en flok på 15 personer.
Mens Henry Jørgensen snitter løg til silden, gør han det klart, at julefrokosten er en vigtig begivenhed. Den skal holdes med egne folk derhjemme og med hele sortimentet af gode sager, som er lavet af gris. De har prøvet at holde julefrokosten ude, men det var ingen succes. Det store bord i køkkenet er nummer ét, men der var ikke plads i år. Det duer heller ikke at købe maden ude, mener Marianne.
Gris på gaflen
Eigil er den første gæst, der dukker op i køkkenet, og snart kommer Per og Jørgen, Claus og Pia, det rumænske par, der passer grise på andet år, de er agronomer hjemmefra og satser på at gøre deres danske landmandsuddannelse færdig.
Farfar, og farmor der lige griber kosten og fejer trappen, inden hun træder ind, hører også til flokken. Farfar, der har drevet Kjeldgård i 40 år, indtil Henry tog over i 1998, fungerer som stik i rend-dreng, forklarer han. Flere har kæmpet sig gennem sneen, også Lars og Gitte, som har barselsorlov fra svinestalden, dukker op og har den seks uger gamle baby med.
Så kan Henry endelig byde velkommen, og Marianne remser menuen op: Sild, rejer, sylte, leverpostej, medister, hamburgerryg med brune kartofler og grønkål på vendsysselsk. Der er flere rare sager foruden ost og plumkage, og det bliver mørk aften, inden selskabet kan rejse sig og strække ben.
Nisseglædelig jul
Den ene snaps får følge af den næste, men det er først efter anden snaps, tungebåndene løsnes for alvor. Smådrillerier hører med til omfangsformen sådan en dag, men tonen er sober, også når det går ud over farmor, der har fået lov til at sidde med ryggen til et af Marianne Jørgensens store malerier - male kan hun nemlig også. Farmor vil gerne være fri for at konfronteres med kunstværket, der prydes af et par mænd med synlige genitalier.
"Vi plejer skam også af få aftensmad," siger Per, der har arbejdet på Kjeldgård i 27 år.
Inden de når så langt, har Marianne en overraskelse til selskabet. Hvert år til julefrokosten læser hun en julenissehistorie. I år var historien fra eget digterværksted, en beretning om nissebørnene på Kjeldgård, deres nissegilder og alle de nisseløjer der gør, at livet på Kjeldgård er fuldt af overraskelser.
"Rigtig nisseglædelig jul," siger Marianne.
