Juli: En rapport fra Aarhus Universitet (AU), der regner på klimabelastning af oksekød, møder stor kritik, dels fordi den underdriver køers klimabelastning ved ikke at regne arealeffekter med, dels fordi Kvægafgiftsfonden har betalt for rapporten. AU trækker senere rapporten tilbage.
Arkivfoto
Juli: Mange tomme haller: Hver 8. farm minkfarm lukker. Flere år med lave priser har ført til markant fald i antallet af minkfarme. Jyske Bank venter store tab på branchen og vælger at nedskrive 52 procent at udlånet til pelsdyravlerne. »Uklogt«, siger Kopenhagen Fur.
Foto: Einar Bo Thomsen.
August: Årets høst er i den høje ende. 9,9 mio. ton, spår LandbrugsAvisen, og senere kommer Danmarks Statistik med en opgørelser, der siger 9,7 mio. ton. Selv om høsten er over middel, er værdien dog ikke ret meget højere end sidste års høst, der var den dårligste i mange, mange år, for priserne er ikke noget at prale af.
Foto: Fra konkurrencen Skyd høsten.
September: Ifølge retsudskrift fra Australien har flere danskere smuglet ornesæd til landet. To lokalt ansatte er idømt fængselstraf, mens storaktionærerne i Danmark er uden for australske myndigheders rækkevidde. Selv nægter de kendskab til sagen.
September: »Nemt, enkelt og til tiden«, lyder Landbrugsstyrelsens strategi. Men en cocktail af forsinkede udbetalinger, IT-problemer og uforståelige regler har i 2019 sat landmænds og konsulenters tålmodighed på prøve. Konsekvenserne kan blive tomme stole på rådgivningskontorerne, advarer konsulenter.
Arkivfoto
November: Fødevarestyrelsen har indskærpet, at man ikke må skyde dyr i marken, for at de skal skånes for levende transport til slagteriet, men i november bliver det atter lovligt. Dyrenes Beskyttelse og L&F har kæmpet for, at det skal være lovligt, og styrelsen har fundet en måde at lovliggøre det inden for EUs regler.
November: Efterafgrøder: Regeringen melder pludselig ud, at den tredobler kravene til målrettede efterafgrøder. 380.000 hektar skal der etableres næste år. Det sker ifølge ministeren for vandmiljøets skyld, og den målrettede regulering skal reducere kvælstofudledningen med 3.500 ton.
Arkifoto
November: Danske køer passerer den magiske grænse og yder nu i gennemsnit 11.000 kg EKM årligt. Det skyldes især et højere indhold af værdistoffer i mælken, skriver RYK. I gennemsnit giver danske holsteinkøer 11.332 kg EKM, RDM giver 10.454 kg EKM og jersey 9.905 kg EKM i gennemsnit.
November: CNH smider bombe og indgår samarbejde med John Deere og Claas om dataopsamling i konceptet Data Connect. Nu kan data automatisk deles på tværs af mærkerne, og man kan som bruger selv kan vælge, hvilket program man vil se data på.