Tipvogn til 7.000 kroner pr. ton

AgroFyns tyrkiske Tinaz-bagtipvogne giver megen kapacitet for pengene, mens finske Multiva tilbyder treakslede kæmper med hydraulisk affjedring.

To yderpunkter for stålbagtipvogne i tyvetonklassen med fransk bagsmæk kunne ses på Borgeby Fältdagar.

AgroFyn havde en 18 ton-vogn med kasse i fem mm profilvalset stål med til 128.000 kroner. Vognene har det lovpligtige udstyr, hydrauliske bremser på alle fire hjul, hydraulisk støtteben, kan leveres i valgfri farve, og for ca. 10.000 kroner mere kan vognen også udstyres med dæk efter kundens eget ønske.

Finske Multiva viste sin nye otte meter lange TR 350 frem med plads til 35,6 kubikmeter eller 24 ton.

Vognen har tvangsstyring af bagerste aksel samt hydraulisk affjedring og stabilisering af de tre aksler, så en belastning i den ene side automatisk overføres til den anden side. Ved tip øges trykket på bagerste aksel, så der automatisk lægges mere vægt over på traktoren.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle