Totalprojekt på bar mark

Som sin bedste investering hidtil nævner gårdejer Lars Egholm, Egebjergård ved Horsens, en af de større af slagsen.

"Det er, at jeg fik lavet et totalprojekt til slagtesvin med foderlade og eget mølleri, og at jeg kunne få det flyttet væk fra gården. Det er ikke altid så nemt at få tilladelse til barmarksprojekter," siger han.

På Egebjerggård har han sit sohold. Men på grund af omgivelserne og fordi der ikke var jord til formålet, var det ikke lige her der skulle bygges, da bedriften skulle udvides. I stedet blev det på en anden ejendom nogle km væk med langt til naboer og mulighed for jord og gylleaftaler. Her opførte Lars Egholm for snart to år siden en 35 x 85 meter stor stald til en årlig produktion på cirka 6700 slagtesvin på basis af indkøbte otte-kilos-grise.

Stalden er opført i totalentreprise og indrettet med foderlade, kontor, mandskabsrum med videre i den ene ende, to-klimastalde til smågrise i midten og slagtesvinestalde i den anden ende. Både smågrise- og slagtesvinestalde er indrettet med vådfodring.

"Det har vist sig at være et godt og velfungerende projekt, så det er jeg virkelig glad for," siger Lars Egholm.

owr

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle