De tre største selskaber disponerer tilsammen over knap 700.000 hektar ejet eller lejet jord i Rusland og Ukraine.
Tre jättestore svenskejede landbrugsselskaber i Rusland har endnu en gang givet dundrende underskud. To af de tre selskaber fik sidste år tilsammen et underskud på 370 mio. kr., og det tredje selskab, som endnu ikke har aflagt regnskab for 2013, fik i 2012 et underskud på 80 mio. kr. og står til endnu et år med et stort underskud.
Dermed kan de tre børsnoterede selskabers samlede underskud meget vel komme et godt stykke over en halv mia. kr.
De tre selskaber disponerer tilsammen over knap 700.000 hektar ejet eller lejet jord blandt andet i Rusland, Ukraine, og andre lande i Østeuropa. Det er rundt regnet dobbelt så meget landbrugsjord, som alle danskejede selskaber i udlandet råder over tilsammen.
Mange ting til fælles
De svenske megafarme har også i tidligere år kørt med dundrende underskud, men de har alle tre meget store pengetanke i ryggen. Det gælder blandt andet banker, pensionskasser, svensk industrikapital og russiske oliepenge.
De tre selskaber har også mange andre ting til fælles, blandt andet at de har mistet en meget stor del af deres værdi på børsen.
De er alle etableret i perioden 2005-07 med fokus på at opkøbe jord især i det frugtbare sortjordsbælte og med hovedvægt på planteavl. Det er i høj grad lykkedes, men de forventede værdistigninger på jorden er udeblevet.
Optimerer driften
I næste fase er fokus derfor rettet mod at konsolidere selskaberne og optimere driften. Det omfatter blandt andet opbygning af kapacitet til tørring, opbevaring og transport af korn samt frasalg af jord og andre aktiviteter. Det gælder også tilpasning og fornyelse af maskinparken og et mere varieret sædskift. Endelig omfatter det store besparelser og opdyrkning af de meget store uopdyrkede arealer.
Hvordan ku’ det gå så galt?
De svenske selskaber har næsten uendelige arealer af noget af verdens mest frugtbare jord, som de har købt ekstremt billigt, og som de dyrker med vestlig knowhow og maskiner og med masser af kapital i ryggen, og alligevel er det gået galt.
Vi har spurgt Johannes Hansen, Danish Farmers Abroad, der var med på en tur til Rusland sidste år, om, hvordan det kan gå så galt.
»Man kan ikke tjene penge på jord, så de har lagt strategien om fra at opkøbe jord til at dyrke og samle jorden,« siger Johannes Hansen.
Høster under tre ton pr. hektar
»Selv om der er én meter muld, høster de under tre ton pr. hektar. Der er tæskevarmt, og der falder kun 500 mm vand, endda på de forkerte tidspunkter, så det kan ikke nytte at bruge samme input som i Danmark. Det skal læres,« siger Johannes Hansen.
I stedet for at satse på planteavl burde svenskerne hellere have satset på svineproduktion lige som de danske landmænd i Østeuropa, mener han.
»Det, svenskerne har tabt, er vel lige så meget, som de danske svineproducenter har tjent i Østeuropa,« siger han.
