Trinløs Magnum får stærkere topmodel

Case IH Magnum lanceres med trinløs CVX-transmission. Det er dog ikke kun transmissionen, der bliver ny på den amerikanske stortraktorserie, som hidtil kun har kunnet fås i powershiftversion. Case IH skruer samtidig op for ydelsen og lancerer en ny topmodel, CVX 370 med en maksimalydelse på 419 hk. Det er 30 heste mere end maksimaleffekten på det nuværende flagskib, Magnum 340.

For at kunne overføre de ekstra heste til jorden, har traktoren en akselafstand, der er øget med godt 30 cm. Det betyder blandt andet, at traktoren kan monteres med større hjul for og bag. Eksempelvis baghjul i størrelserne 710.85 R38, eller 710.75 R42.

CVX-transmissionen er vanen tro opbygget med fire faste gearområder og betjenes nøjagtigt som i eksempelvis den mindre Puma CVX. Skulle man foretrække full powershift, vil den nye topmodel også kunne leveres med denne transmissionsvariant. Case IH venter, at Magnum CVX er klar til at blive demonstreret til næste efterår.

Case IH, Hal 5, Stand A19

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle