Trods svinepest: Tysk slagteri kører på maks. kapacitet og indtjening

Hvor de tyske slagterier ligger underdrejet som følge af corona-restriktioner og manglende afsætning til Asien, kører Danish Crown i tyske Essen for fuld kraft.

»Vi har haft et super stærkt år i Tyskland, det bedste endnu. Selv når man regner med, at vi fik lukningen til Asien efter ASF-udbruddet og måtte nedskrive de varer, vi havde på lager og på vandet, blev det et rekordår«, siger Jais Valeur.

Baggrunden skal ifølge ham findes i ’gode kunder og et godt mix af kunder’.

»Og så lavede vi nogle tiltag for tre år siden, hvor vi gik fra at køre den tyske forretning som sin egen forretning, til i stedet at integrere den i pork-forretningen, så salget er integreret med samme nøgletal og effektivitet. Det har gjort en verden til forskel«, mener han.

Danish Crown slagter årligt i omegnen af 3 mio. grise i Tyskland, hvilket gør selskabet til det fjerdestørste på det tyske marked.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle