De overvintrende afgrøder tørster. De vårsåede afgrøder klarer skærene - hvis de altså kan spire.
En måned med masser af sol, blæst og stort set ingen nedbør får nu flere til at tale om tørke.
Det er dog for tidligt.
For selv om specielt vinterraps, græs og vintersæd har det tørt og bør vandes, hvor det er muligt, så kan vi stadig nå at blive reddet af nedbør.
Samtidig er det en trøst, at det tørre vejr har sat ind så tidligt, at fordampningen fra de vårsåede afgrøder har været yderst begrænset.
Situationen i de vårsåede marker er dog ikke ukritisk.
Især spinat, udlæg af græs og andre småfrøede arter har det nemlig hårdt i den tørre overjord i de nytilberedte såbed.
Samtidig er der også en del marker med vårbyg, hvor det har været for tørt til, at kernerne har kunnet spire i dele af marken. Det giver en sen og uens fremspiring, og det kan koste både udbyttetab og en forringet kvalitet i høst.
Der vandes
Selv om Jylland ifølge DMIs tørkeindeks ikke er så hårdt ramt som på øerne og på Bornholm, er vandingsmaskinerne sendt på arbejde på mange marker med let jord.
Det er især vinterraps, græsmarker og efterhånden også vintersæd, der vandes.
»Jeg vil tro, at halvdelen af vandingsmaskinerne kører i områder med meget sandjord. Det giver god mening, da vandbalancen er kritisk i mange af de overvintrende afgrøder, og da der erfaringsvis er god økonomi i at være på forkant med at vande på de lette jorder«, siger Finn Poulsen, planteavlskonsulent hos Sagro.
Han tilføjer, at behovet lige nu er størst i vinterraps, både fordi blomstringen er en kritisk periode i rapsens udvikling, og fordi der er en stor fordampning fra de meterhøje rapsplanter.
Overfladearealet har nemlig stor betydning for, hvor meget vand, der kan fordampe. Og overfladen på én kvadratmeter velvoksen rapsmark med stængler og blade er mange gange større, end den er på en kvadratmeter sort jord uden plantedække.
Det forklarer også, hvorfor behovet for at vande vårsåede afgrøder endnu er begrænset.
Godt håndværk belønnes
På marker med vårsæd, hvor såbedet har været knoldet, eller hvor jorden har været for løs, vil vand gøre stor gavn nu.
På Sjælland roser Lars Skovgaard Larsen, planteavlskonsulent hos VKST, landmændene for at have gjort sig umage for at holde på jordfugten ved etableringen af vårsæden.
»Jeg synes generelt, at der er blevet lavet gode såbed i foråret. En del landmænd har valgt at tromle efter såning. Det har været en fordel i år«, siger Lars Skovgaard Larsen.
På trods af godt håndværk mange steder, ser han dog også en del vårbygmarker, hvor afgrøden ikke er fremspiret i dele af marken.
»Vårbyggen skal nok spire, når der kommer vand. Den uens og sene fremspiring er dog et problem«, siger han.
Det begrunder han med to forhold.
Dels, at sen fremspiring svarer til sen såning, og at udsædsmængden derfor skulle have været højere for at opnå det ønskede plantetal.
Dels, at uens fremspiring kan give øgede problemer med grønskud og uens afmodning. Det er specielt et problem, hvis vårbyggen skal bruges som maltbyg.
Mindre nedbør i øst
På trods af at der ikke er faldet så meget nedbør i de østlige egne af Danmark, klarer de overvintrende afgrøder sig foreløbig uden nævneværdig tørkestress.
Det skyldes først og fremmest jordtypen. For mens grovsandet sandjord har en rodzonekapacitet på ca. 60 mm vand, så har en god lermuldet jord en rodzonekapacitet på 150-200 mm vand.
Forskellen skyldes, at ler er bedre til at tilbageholde vand end grovsand. Derudover kan afgrødernes rødder typisk stikke meget dybere på lerjord end på sandjord.
Det har stor betydning for, hvor meget vand, afgrøden har adgang til.
Faktaboks
Tidlig tørke:
- Vandunderskuddet størst i overvintrende afgrøder med en stor biomasse.
- Flere steder er jorden for tør til, at vårafgrøderne kan spire.
- Det er også et problem, at det nogle steder er for tørt til, at afgrøderne kan få fat i gødningen.
