Knap 25 procent af landmændene er over 65 år. Kun knap tre procent er under 35 år. Landbruget tørster efter et generationsskifte, men de unge kan ikke få foden indenfor.
Andelen af landmænd over 65 år er steget de senere år. I 2014 var knap 25 procent af landmændene over 65 år. Samtidig er antallet af unge landmænd med egen bedrift stærkt faldende, og i 2014 var kun knap tre procent af landmændene under 35 år. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Den akutte mangel på nyt blod i landbrugsbranchen giver en pukkel af ejer- og generationsskifter, som kan få konsekvenser for hele fødevareklyngen.
»Hvis vi ikke får gang i ejer- og generationsskifterne, så forsvinder fødevareklyngens produktionsgrundlag. Uden de unge landmænd får vi ikke ny viden ind i erhvervet, og så mister vi vores innovationsevne og den produktivitetsmæssige udvikling, som er afgørende for vores konkurrenceevne,« forklarer Kristian Skov, konsulent i Seges.
Unge landmænd kæmper
Faldet i andelen af unge landmænd skyldes dog ikke mangel på arvtagere. Antallet af unge, der har gennemført landbrugets grunduddannelse, har været stabilt i mange år, og det samme gælder for landbrugets lederuddannelse. Trods stabile elevtal fattes erhvervet alligevel unge landmænd med egen bedrift, fordi de har svært ved at få foden indenfor.
»Der er ikke et enkelt svar på, hvorfor det ikke lykkes for de unge landmænd at komme ind i erhvervet. Det er en kombination af flere ting, blandt andet en række politiske beslutninger, som gør det særdeles omkostningstungt at drive landbrug,” forklarer Kristian Skov. Han tilføjer, at landbrugets gældsbyrde og afregningspriserne gør det svært at skabe en indtjening, der giver en fornuftig forrentning af bedriften. Det – i kombination med manglen på egenkapital i erhvervet og bankernes skærpede krav – gør det vanskeligt for de unge landmænd at komme i betragtning til en bedrift, der skal ejerskiftes.
Ny uddannelse
Som virksomhedsejer er det dog svært at ændre landbrugets generelle vilkår. Derfor opfordrer Kristian Skov de unge landmænd til at fokusere på deres egen performance.
»Fremtidens landmænd skal være endnu bedre og mere specialiserede end tidligere. Strukturudvikling fører mere professionelle ejerformer med sig, og det stiller øgede krav til ejerlederne,« fortæller han.
De øgede krav kommer blandt andet fra bankerne. De efterspørger i lige så høj grad arbejdsmæssige referencer og konkrete resultater fra landmændenes hånd, som de vil se et fem års likviditetsbudget.
»Landmændene skal vise, at de er klar til at være virksomhedsejere, og at de er bevidste om deres egne kompetencer og udviklingspunkter,« forklarer Kristian Skov.
Seges har netop oprettet en ny uddannelse kaldet Future Farmers, der skal ruste de unge landmænd, fra de går med overvejelserne om at blive selvstændige, til de faktisk bliver det. Formålet er at stille de unge stærkere i forhold til deres egne styrker og udviklingspunkter og gøre dem skarpere i deres performance over for banken, da en god performance her er afgørende for, om de kan blive virksomhedsejere.
Faktaboks
Årets unge landmand
Er du - eller kender en, der er kandidat til titlen »Årets unge landmand?« Så send din begrundelse til post@landbrugsavisen.dk
