Uden støtte: Dramatisk fald i antallet af læhegn

Plantningen af læhegn og vildtremiser falder dramatisk. Og samtidig daler kvaliteten at det plantede betydeligt.

Det bliver konsekvensen, hvis Folketinget beslutter at fjerne tilskuddet til plantning, mener flere skov- og plantningskonsulenter.

Støtten er en del af landdistriktsprogrammet, og i den seneste udgave af det over 500 sider lange program, der skal godkendes i Folketinget, er afsnittene om støtte til plantning af læhegn og småbiotoper helt forsvundet. I den foregående version af aftalen, der omfatter støtte for 1,3 mia. kr. om året, var der ellers sat 15 mio. kr. af til læhegn.

»Det får kæmpestore konsekvenser, at tilskuddet et sløjfet. Uden tilskud er det mit bedste bud, at plantningen af hegn og småbiotoper falder til omkring en fjerdedel.«

Det siger Jan Svejgaard Jensen, der er leder af Plantning & Landskab og blandt andet hjælper til med at søge støtte til landmændene, så pengene bruges effektivt og rationelt.

»En ting er, at der vil blive plantet langt færre kilometer læhegn, vildtremiser og andre småbiotoper. Men kvaliteten falder også betydeligt. Med støtten følger nemlig en række krav - blandt andet om danske arter, faunastriber, økologi og antallet af rækker i et hegn.«

Uden tilskud forudser han, at det stort set er slut med at plante 6- og 9-rækkede hegn, og at hegn på én til tre rækker bliver normalen. Og det bliver hegn, der består af billige og hurtigvoksende arter som sitka og poppel samt californisk gedeblad og blærespiræa, der stammer fra Amerika og Østasien:

»De hurtige og billige hegn af sitka og poppel, der kommer til at dominere, er der ikke megen biodiversitet i, og det er et syn, der ligger meget langt fra det, både politikerne og Naturstyrelsens hidtil har talt for og ønsket.«

At antallet af planter, der plantes, vil falde, ses tydeligt ud fra tidligere erfaringer med beskæring af støtten.

»I 2001 var støtten på cirka 35 mio. kr., og der blev plantet over tre mio. planter. Siden er støtten sat ned til cirka 15 mio. kr., og der plantes kun knap 750.000 planter om året. Hvis støtten fjernes helt, tror jeg, at vi lander på cirka 200.000 planter eller knap syv procent af, hvad der blev plantet før årtusindskiftet. Samtidig bliver der færre ledelinjer og trædesten i landskabet for både flora og fauna,« siger Jan Svejgaard Jensen.

Også skovfoged René Didriksen, Skovdyrkerne, er bekymret:

»Støtten er ofte det afgørende element, der kickstarter en drøm om at gøre noget for naturen. I et plantelaug får lodsejerne både en professionel planlægning, plantning og vedligeholdelse i tre år. Fjernes tilskuddet, vil mange forsøge selv, og det kan let gå galt.«