Et britisk nej 23. juni til EU medlemsskabet kan være første søm i kisten til sammenbrud i Europa og eventuelt møntunionen.
Af Jens Schjerning, cheføkonom (HD-F), Agrocura
Det er oplagt, at flere lande efterfølgende vil forsøge at lave en tilsvarende afstemning. Der er igen pres på den danske krone (kursen handles under 7,44 euro), og et nej kan sætte yderligere pres på - og lad nu være med af sige ’aldrig’. Er det utænkeligt, at fastkursbåndet kan sprænges - nej! Nationalbanken kan forsvare presset på den danske krone ved at sænke renten (pt. minus 0,65 pct.) og lade seddelpressen rulle via salg af kronen og køb af udenlandsk valuta. Men på et tidspunkt bliver Nationalbankens balance så stor, at direktøren får ondt i maven ligesom nationalbankdirektøren i Schweiz. Det er direkte sammenligneligt. Som landmand skal virksomheden beskyttes ved at beholde finansieringen i euro.
Det er ikke et hvilket som helst land, som er ved at forlade fællesskabet i EU. Vi er ikke i gang med at smide Grækenland ud, men England er ved at tage tøjet og gå selv. Landets befolkning på 64,3 mio. personer svarer til 12,7 pct. af EUs befolkning. Englands BNP udgør hele 15 pct. af den samlede vækst i EU. Desuden er ca. 50 pct. af Englands handel med EU.
Dyrt for Danmark
Storbritannien ligner Danmark på tre afgørende punkter. Servicesektoren fylder meget, eksporten og international konkurrence fylder mere og mere, og endelig er der ikke tradition for, at staten spiller en afgørende rolle for erhvervslivets udvikling. Storbritannien er ligesom Danmark ikke med i eurozonen. Derfor ændrer styrkeforholdet sig markant, hvis landet forlader EU, idet landene der står uden for - euroen vil fylde langt mindre.
I en undersøgelse ses det, at Storbritannien og Danmark er nogle af de mest erhvervsvenlige lande i hele EU med størst økonomisk frihed. Dvs. at vi har færrest indgribende reguleringer og handelsbarrierer. Storbritannien har sørget for, at EU har fået mange handelsaftaler med lande uden for EU, idet landet er meget eksportorienteret. Hvis landet stemmer nej, er det ikke sikkert, at medlemslandende i EU ser så positivt på alle handelaftaler længere, og enkelte kan evt. helt bortfalde, idet magtbalancen ændres i ministerrådet. Der kan ske ændringer af handelsaftaler ud fra en mere protektionistisk tilgang. Det vil have en direkte negativ konsekvens for Danmark. Inden for landbruget nyder vi pt. godt af en stigende afsætning til Kina. Det kan blive sværere i fremtiden.
Tænketanken Europa har estimeret, at det vil koste ca. 2 pct. på Danmarks BNP i år 2030, hvis det bliver et nej den 23. Desuden kan Danmark blive ramt af kortvarig recession i 2016/2017. Yderligere skal Danmark smide 1,7 mia. kr. mere i EU’s kasse som kompensation for Englands nettobidrag. Tænketanken er ikke uafhængig, idet der i England findes beregninger på en positiv udvikling i BNP, hvis de forlader EU.
Beregninger stritter i alle retninger
Der er lavet et hav af beregninger på, hvad det vil koste England at melde sig ud. Der er ingen tvivl om, at det vil kost penge på den korte bane, idet landet efterfølgende skal ud og lave ca. 125 nye handelsrelationer. Beregninger i England varierer fra 1,6 pct. på positiv udvikling på BNP til en negativ udvikling på hele 3,0 pct. i 2030.
Den britiske regering har også udsendt deres økonomiske rapport omkring Englands mulige konsekvenser af et nej. De har delt det op i to scenarier – et chok og et kæmpechok. Regeringen ser risiko for faldende huspriser på 10-18 pct., stigning i arbejdsløshedsprocenten på 1,6 til 2,4 - og læg mærke til en stigning i inflationen på 2,3 til 2,7 pct. Regeringen er heller ikke uafhængig og maler klart et mere dystert billede, da de er fortalere for et ja. Den reelle konsekvens finder vi først ud af efter afstemningen – spændende bliver det!
