Udlændinge tager hjem og skifter fag - hver fjerde landbrugsjob ledigt

Manglen på arbejdskraft i landbruget vokser eksplosivt. Det viser tal fra juniudgaven af Landmandsbarometeret, en halvårlig undersøgelse fra Seges. Hver fjerde stilling i kvægbruget, slagtesvinestaldene og planteavlen er nu ubesat, dobbelt så mange som for blot et år siden. Værst ser det ud for soholderne, hvor 36 procent af stillingerne var ledige i de første seks måneder af 2018. Regionalt set toppper landbrug i Nordjylland, hvor knap halvdelen af arbejdspladserne er ubesatte.

Seges’ erhvervsøkonomiske chef Klaus Kaiser forklarer den voldsomme udvikling med det seneste års gode konjunkturer i branchen såvel som i dansk og global økonomi generelt.

»Store dele af landbruget har igen mod på at investere og udvide produktionen efter en række vanskelige år. Men da arbejdsløsheden i Danmark generelt er meget lav, ser vi nu i stigende omfang flaskehalse i landbruget, særligt i regioner med mangel på kvalificeret arbejdskraft og på de større bedrifter«, forklarer Klaus Kaiser.

L&F presser på

De dramatiske tal får Landbrug & Fødevarers adm. direktør Karen Hækkerup til at efterlyse lempeligere regler for tilgang af arbejdskraft fra tredjelande uden for EU.

»Problemerne med det manglende arbejdsudbud rammer primært vores medlemmer. Derfor presser L&F på hos politikerne. Vi skal have øget mulighederne for at tiltrække arbejdskraft - ellers går landbruget ned i produktivitet. Så kan vi risikere lukning af bedrifter, samt at ordrer og arbejdspladser i landbruget og dets følgeerhverv flytter til udlandet og gør os i Danmark fattigere«, advarer Karen Hækkerup. En stramning af reglerne for udenlandske praktikanter 1. januar 2015 medførte, at landbrugspraktikanter fra tredjelande kun må være her i 12 måneder mod tidligere 18 måneder, og samtidig er indført krav om en sprogtest i hjemlandet. Hos Venstre er integrationsminister Inger Støjberg klar til at arbejde for at lette kravene. »Stramningerne for landbruget i rekrutteringsaftalen er ikke dyrket hos Venstre. Regeringen finder det vigtigt at få gjort op med de særlige krav til praktikanter i landbruget og andre grønne områder. Men det er et sejt træk, for vi har flertal imod os på dette felt«, siger Inger Støjberg.

Ingen forståelse

Flertallet udgøres bl.a. af Dansk Folkeparti, hvis udlændingeordfører Martin Henriksen ikke ser nogen grund til at ændre reglerne.

»Jeg har svært ved at forstå behovet for udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande. Man må kunne få arbejdskraft inden for Danmark og EU, hvor 200 millioner arbejdstagere har fri bevægelighed. Overordnet må dansk landbrug have forståelse for, at det ikke går an at øge antallet af udlændinge i et lille land som vores«, fastslår Martin Henriksen.

I en e-mail meddeler Socialdemokratiets landbrugsordfører Simon Kollerup, at partiet, der også have været modstander af lempelser for udlændinge, er klar til en dialog med regeringen om sikring af arbejdskraft til landbruget.

»Socialdemokratiet ser på den baggrund frem til regeringens udspil om nye erhvervsordninger, hvor vi vil forhandle om en løsning, der sikrer mindre bureaukrati og en mere smidig adgang til det danske arbejdsmarked, uden at det kommer til underminere forholdene på dette område«, siger Simon Kollerup med adresse til risikoen for social dumping. Hos Seges vil erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser ikke sætte tal på, hvad fraværet af hænder koster landbruget i kroner og øre.

»Det er noget nær umuligt at beregne de økonomiske konsekvenser af manglen på arbejdskraft, da de afhænger af, hvordan landmændene takler situationen. Arbejder landmanden selv eller hans medarbejdere blot mere? Forsømmes arbejdet, hvilket får negativ indvirkning på produktiviteten og effektiviteten? Eller undlader landmanden at investere og går dermed glip af et indtjeningspotentiale?«, spørger Klaus Kaiser.

Hårde følger på Falster

På Nordfalster mærker svineproducent Jakob Huge-Jacobsen de hårde følger af problemet med mandskabet i sine to sohold med 1.000 søer i hvert hold. Siden årsskiftet har han måttet udskifte fem ud af seks elever fra Rumænien. Ustabiliteten betyder, at han må trække ekstra på sin faste stab af rumænske medarbejdere.

»Det holder ikke i det lange løb. Hvad der så sker, er ikke rart at tænke på«, konstaterer Jacob Huge-Jakobsen og suppleres af 27-årige rumæner Ana-Maria Bujor. »Min kæreste og jeg har arbejdet hos Jacob i fire år og er godt tilfredse. Men det begynder at blive hårdt konstant at skulle dække huller, ligesom det er utilfredsstillende, når man ikke har tid til at udføre sine opgaver ordentligt«, siger Ana-Maria Bujor.

Arbejdsmarkedsforsker Jonas Felbo-Kolding er ikke overrasket over beretningerne.

»I disse år er der godt med jobs i andre brancher til alle grupper af arbejdstagere – danskere, migranter fra eksempelvis Polen og Rumænien samt flygtninge. Det svækker landbruget, der opfattes som mindre attraktivt, også af de udlændinge, som fortsat kommer til Danmark primært for at tjene penge. De har hørt om, at dele af staben på gårdene får lav løn, og at arbejdet kan være hårdt og foregå på skæve arbejdstider«, forklarer Jonas Felbo-Kolding.

På Falster ser Jacob Huge-Jacobsen ikke store muligheder for at finde alternativer.

»Det er svært at fat i danskere. Og dem, vi eventuelt ville kunne få, er fra gruppen, som står bagest i jobkøen, måske på grund af forskellige udfordringer. De ville få mere end svært ved at følge med hos os, for her er der knald på«, siger Jacob Huge-Jakobsen.