Både for landbrugets image og – på sigt – mælkeproducenternes indtjeninger er det vigtigt, at der ikke fødes og aflives så mange tyrekalve. Satsning på kønssorteret sæd og robuste kalve er vejen til målet om stop for aflivninger, som L&F, Kvæg og Dansk Jersey er enige om.
Aflivning af renracede jersey-tyrekalve har længe været et dilemma i kvægsektoren.
Ingen ønsker at aflive sunde og levedygtige dyr, men der har i mange år ikke været en bæredygtig økonomi i de renracede tyrekalve. Eneste alternativ til aflivning har været eksport af kalvene, hovedsageligt til Holland og Belgien.
I de seneste år er det med nye tiltag og teknologier lykkedes at reducere både antallet af fødte jersey tyrekalve og antallet af aflivninger. L&F og Dansk Jersey vil bringe den udvikling helt i mål og har i fællesskab lagt en ambitiøs, men også realistisk målsætning om, at der fra udgangen af 2021 ikke længere aflives nyfødte kalve. Undtaget er selvfølgelig, når det sker på grund af sygdom eller velfærdsproblemer.
»At aflive et sundt dyr er naturligvis ikke noget, man som landmand ønsker. Det strider mod hele vores tankegang og er jo dybest set et stort spild af liv og ressourcer. Samtidig er det en praksis, som er meget svær at forklare til omverdenen, selv om der er gode driftsmæssige grunde til, at det sker, og selv om Det Dyreetiske Råd siger god for, at det er velfærdsmæssigt forsvarligt«, siger Christian Lund, formand for L&F, Kvæg.
Stor reduktion
Der har i mange år været arbejdet i landbrugets organisationer med udvikling og udbredelse af tiltag, som gør det muligt at nedbringe problemet. Det handler i høj grad om at bruge kønssorteret sæd, og at skabe robuste kalve som bedre egner sig til slagtebrug.
Kurven over antallet af aflivede jerseykalve er da også knækket ganske markant. I 2013 var antallet af aflivede kalve 31.500. Det tal var reduceret til 23.500 i 2017. Sammenligner man første halvdel af 2019 med samme periode i 2018, er antallet af fødte jerseytyrekalve faldet fra 13.500 til godt 11.000. I samme periode er antallet af aflivede faldet fra knapt 11.000 til godt 9.000. Et fald på cirka 7 procent.
»De tal viser jo tydeligt, at vi er på rette vej, og at der er en stor interesse hos landmændene for at få løst den her udfordring. Derfor er stop for aflivninger med udgangen af 2021 også et mål, som vi i fællesskab kan løse ved at bruge de muligheder, der allerede ligger, og fortsætte med at udvikle nye tiltag«, siger Christian Lund og fortsætter:
»Vi kan se, at der i stadig stigende grad bruges kønssorteret sæd, og det afspejler sig i antallet af tyrekalve. Arbejdet med krydsningskalve, som har bedre produktionsegenskaber, er et andet redskab, som Seges og slagterierne har været dybt involveret i udviklingen af. Det er afgørende for at kunne nå målet, at vi fortsætter med at udvikle på teknologierne og gør det attraktivt for mælkeproducenterne at gå den vej«.
Markedet bestemmer
Christian Lund understreger, at det i den sidste ende er markedet og forbrugerne, der afgør, om eksporten af spædekalve også kan minimeres.
»Ambitionen er selvfølgelig, at en optimering af kalve- og oksekødsproduktionen i hele værdikæden også betyder, at vi kan beholde flere kalve i Danmark. Men aftalen om stop for aflivning sikrer altså ikke, at det sker. Ser vi et vigende marked for kalve- og oksekød, kan slagterierne ikke nødvendigvis aftage alle kalvene. Vi har sat en kurs, som giver rigtig god mening i forhold til at slippe for aflivninger, styrke landbrugets omdømme og forhåbentlig på sigt få en bedre økonomi. Men man skal selvfølgelig stadig kunne gå efter det, der sikrer, at produktionen kan hænge sammen økonomisk.«
Faktaboks
Vejen mod målet:
- Brancheanbefaling: Arbejdet for at nå målet for et stop af aflivning af tyrekalve begyndte med en brancheanbefaling om selvsamme tilbage i 2018.
- Udvikling og tiltag: Landbrugets organisationer, virksomheder og forskere har arbejdet sammen med udvikling og udbredelse af tiltag, som gør det muligt at nedbringe problemet.
- Sæd: Tiltagene handler i høj grad om at bruge kønssorteret sæd, og at skabe robuste kalve som bedre egner sig til slagtebrug.
