Undgå at spare på foder og få ydelsen helt i top

Besparelser på foderplanen koster den høje ydelse, og så bliver det en underskudsforretning, siger LVK-dyrlæge Thor Juul Thorsen.

Der spares for meget på foderet i danske malkekvægsbesætninger, og det koster hver dag mælkeproducenten penge.

Foderbesparelsen koster flere sygedage for køerne, og derfor er det med til at ødelægge ydelsen.

»Det er den høje ydelse, vi skal leve af. Og mange steder skal der så få ting til for at få ydelsen i vejret,« sagde LVK-dyrlæge Thor Juul Thorsen på LVK’s årsmøde.

»Fodereffektiviteten er den største hindring for en høj ydelse. Men fodereffektiviteten er ikke særlig vigtig, når vi ser på besætningens samlede økonomi,« fortsatte Thor Juul Thorsen.

»Foderprisen er heller ikke nødvendigvis afgørende, hvis man får noget ud af det ekstra foder,« fortsatte han og henviste blandt andet til israelske besætninger, der har en gennemsnitsydelse på en hel del over 11.000 kg mælk pr. ko om året. Den tilsvarende danske ydelse er 9.000 kg mælk.

Sats på goldkøerne

Goldperioden er den vigtigste periode i koens liv, understreger Thor Juul Thorsen, der da heller ikke har noget imod, at køer tager lidt på i goldperioden.

»Men lad være med at give goldkøerne laktationsfoder og sørg for en lav calcium-tildeling i goldperioden,« understregede han.

Langsom optrapning efter goldperioden fraråder dyrlægen.

»Køerne skal have fuldt skrald med det samme.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle