Undrer sig over VSP-holdning til blodplasma

Dansk agent for en af Europas store producenter af blodplasma angriber VSPs opfordring til at udfase blodplasma.

Man skyder på den forkerte, når man vil forbyde danske svineproducenter at bruge blodplasma.

Det mener Henrik Meldahl, der er dansk agent for APC Europa SA, en af Europas store producenter af blodplasma.

»Et utal af videnskabelige undersøgelser har vist, at blodplasma ikke overfører PEDv,« fastslår Henrik Meldahl.

Han finder det derfor underligt, at VSP på denne måde vil fjerne et fodermiddel, der på mange måder er svaret på de udfordringer, mange smågriseproducenter står med omkring fravænning.

»I Meddelelse 846 har VSP jo netop vist, at blodplasma kan erstatte zink i fravænningsfoderet,« påpeger Henrik Meldahl.

Når man vil forbyde blodplasma, risikerer man i stedet flere problemer med fravænningsdiarré og et højere medicinforbrug blandt smågrisene.

»Det er i hvert fald stik mod den udvikling, VSP ellers siger, de ønsker,« lyder det fra Henrik Meldahl.

Overføres med grise og lastbiler

Henrik Meldahl har ikke set bevis på, at PEDv kan overføres via blodplasma.

Derimod er det bevist, at smitten overføres med gødning fra gris til gris, eller gennem utilstrækkeligt rengjorte køretøjer.

»Blot ét køretøj er utilstrækkeligt rengjort, risikerer vi at få PEDv i Danmark, og lastbiler er ubetinget den største smitterisiko,« påpeger Henrik Meldahl.

Faktaboks

Blodplasme

  • VSP mener, der er en lille risiko for, at PEDv kan overføres med blodplasma
  • Henrik Meldahl peger modsat på, at lastbiler er en langt større risiko 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle