Siden Steen Speedtsberg for et par måneder siden begyndte at bruge dansk, fermenteret raps frem for importeret sojaskrå til smågrise, er ædelysten steget.
Når Steen Speedtsbergs smågrise nåede 20-25 kg, var han tidligere ret sikker på, at de løb ind i en gang behandlingskrævende lawsonia-diarré.
Sådan er det ikke længere, og det kan der være to forklaringer på: Enten fordi han er begyndt at vaccinere for lawsonia, eller fordi han for et par måneder siden skiftede en del af sojaskråen ud med fermenteret, tørret raps.
»Jeg kan konstatere, at ædelysten er betydeligt højere, siden jeg begyndte med fermenteret raps,« siger Steen Speedtsberg.
Han laver to blandinger til sine smågrise. Blanding ét bruger han fra fravænning og til cirka 11 kg. Herefter åbner han for blanding to i fodringsanlægget, så grisene de næste fem dage får et miks af blanding et og to. Herefter går de helt over på blanding to.
Det er særligt blanding et med 10 procent fermenteret raps iblandet, hvor ædelysten er steget. Han fornemmer, at tilvæksten også er fulgt med op, og forventer en salgsvægt der er et par kg højere end hidtil.
»Jeg synes også, de ser mere ensartede ud end tidligere,« fremhæver Steen Speedtsberg.
For at finde ud af hvor stor del af fremgangen der skyldes vaccinationen, har han besluttet at undlade at vaccinere det næste hold smågrise, han fravænner.
Mindre soja
Steen Speedtsberg får den tørrede, fermenterede rapsskrå leveret i bigbags, som han tømmer ud i sin korngrav. Indtil videre er det håndteringsmæssigt den nemmeste metode. Foderrecepten er traditionelt sammensat med byg, hvede, sojaskrå og sojaolie foruden den fermeterede rapsskrå, der primært erstatter fiskemel og sojaskrå.
»Jeg kan godt lide tanken om at bruge dansk raps frem for importeret sojaskrå,« siger han. At foderet også er en tand billigere end den gamle recept er yderligere et plus.
»Jeg går efter prisen i forhold til en god tilvækst, og det ser ud til, at rapsen trækker i den rigtige retning,« siger Steen Speedtsberg.
Tørret og fermenteret
Den fermenterede raps er fremstillet og leveret af Jens Legarth, Vådfodereksperten.
»På fabrikken kan vi styre fermenterings- og tørringsprocessen, så vi bevarer de gavnlige bakterier i rapsen,« forklarer Jens Legarth.
Men når den tørrede, fermenterede raps kommer ned i grisens mave, bliver bakterierne atter aktive og bidrager tilsyneladende til en bedre fordøjelighed af protein i både soja og i korn. Det er i hvert fald den teori, som Jens Legarth og forskere på Foulum arbejder ud fra. Praktiske erfaringer fra 40-50 besætninger, der bruger fermenteret raps, understreger Steen Speedtsbergs erfaringer, nemlig at den fermenterede raps reducerer forekomsten af diarré.
»Når den fermenterede raps øger fordøjeligheden af det øvrige protein, der er i foderet, er det nødvendigt at reducere proteinindholdet med omkring 10 procent,« forklarer Jens Legarth. Gør man ikke det, risikerer man nemlig, at grisene får noget der minder om proteinforgiftning.
»Den eneste måde vi kan forklare mekanismen på er ved at antage, at den fermenterede raps øger proteinfordøjeligheden,« forklarer Jens Legarth.
