Valtra på en million måder

Modellerne i Valtras nye T-Serie kan opbygges efter kundens ønsker og byder blandt andet på nydesignet førerkabine og nye lydsvage, brændstofbesparende motorer.

Classic, HiTech og Advance.

Med kundeordresystemet "Á La Carte" inddrages kundens ønsker dog allerede på samlebåndet og giver over en million kombinationer. Der er sket mange ændringer på serien, som både omfatter helt nye funktioner samt forbedringer af de eksisterende.

Komfort til føreren

Mest synligt er førerkabinen ændret, og den har blandt andet fået forbedret lydisolering og mere smidig affjedring.

Dørene er i helstøbt glas, og der er mulighed for kraftige Xenon-arbejdslygter bagpå. I topmodellen Advance betjenes powershift, hydraulik og lift elektrisk fra det nydesignede multifunktionsarmlæn. Tilslutning af redskabscomputere foregår via ISO-bus, og modellen har tillige U-Pilot - foragerprogram. Twintrac, dobbeltkommando-betjening, der kan fås som ekstraudstyr, har fået centralt placerede håndtag.

Lydsvage motorer

Under hjelmen ligger nye 6,6 eller 7,4 liters Tier III SisuDiesel Common Rail-motorer med 3. generations EEM-motorstyring. Systemet muliggør automatisk opretholdelse af forvalgt omdrejningstal.

Lav tomgangshastighed på 650 omdrejninger pr. minut er en ny brændstofbesparende finesse. Motoren i T 151e er Valtras Ecopower-model, som ved elektronisk at hæve momentet og sænke maks.-omdrejningerne muliggør 10 procent brændstofbesparelse.

I Valtra T 191 sørger Sigma Power-funktionen for 22 hk ekstra til PTO-akslen ved hårdt arbejde.

Fleksible transmissioner

Alle modeller har 36+36-gearkasser med vendegear. Transmissionen i Classic betjenes mekanisk, hvor HiTech og Advance har elektronisk styret powershift.

Føreren skifter her selv gear via trykknapper, eller ved at lade computeren skifte selv. Det sker enten ved forvalgte motorhastigheder, eller 100 % styret fra computeren som selv finder det optimale gear. HiTech og Advance har transport-boost i landevejsgearene, og EcoSpeed muliggør at køre 40 km/t med ca. 1800 omdrejninger pr. minut.

Hydraulik

Hydrauliksystemet leverer på Classic og HiTech-modellerne 73 liter pr. minut og betjenes mekanisk. Advance leveres med en avanceret load-sensing-hydraulik, som leverer 115 liter pr. minut og styres 100 procent elektronisk fra armlænet.

To af udtagene er samlet i det betjeningsvenlige joystick. Løftekapaciteten på alle de nye modeller er 7700 kilo. Alle varianter har elektronisk lift med svingningsdæmper.

Valtras gennemprøvede kundeordresystem "À La Carte" inddrager kunden allerede ved samlebåndet. Herved kan individuelle ønsker, om blandt andet de mange muligheder for ekstraudstyr, integreres i opbygnings-processen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle