Landmænd har chance for at slippe gratis af med gæld, hvis der spekuleres mod danske kroner.
Det gælder om at holde fast i sine eurolån lige nu. For hvis fastkursaftalen mellem danske kroner og euro sprænger, kan eurolån indfris til lav kurs.
"Så kan man slippe gratis af med noget gæld," siger chefkonsulent i Agrocura Jens Schjerning.
Pres på kroner
Sagen er, at udenlandsk valuta strømmer fra Sydeuropa, hvor der er usikkerhed om økonomien, og til Danmark, hvor pengene er i sikkerhed.
"De er ligeglade med afkastet, bare de kan få pengene igen om to år," siger Jens Schjerning.
Presset fra Sydeuropa kan blive endnu større, hvis situationen i Spanien og Italien udvikler sig i stil med situationen i Grækenland. Valutaindstrømningen sætter danske kroner under pres, og Nationalbanken har haft mere end travlt med at sætte renten ned for at gøre det mindre attraktivt at sætte pengene i Danmark, og for dermed at holde fastkurspolitikken i forhold til euro.
Men kommer der en egentlig spekulation mod danske kroner, vurderer Jens Schjerning, at Nationalbanken ikke kan holde stand, og kursen på euro vil falde. I så fald vil eurolån kunne indfris til færre danske kroner end i dag og med lån til lav rente.
Han vurderer, hvis det sker, at det formentlig vil være en kortere overgang, indtil Nationalbanken igen får styr på kursen på danske kroner.
"Jeg mener ikke, man skal fare ud og lægge om til eurolån nu, men man skal følge med og være klar til at indfri sine eurolån, hvis det sker," siger han.
Bankmand tvivler
Nordeas senioranalytiker, Jan Størup Nielsen, bekræfter, at der strømmer penge til Danmark. Ikke bare fra Sydeuropa men også fra Asien, og danskere trækker investeringer hjem. Nationalbanken har da også måttet sælge danske kr. for 30 mia. for at holde kursen stabil, og det er ikke usandsynligt, at Nationalbankens rente bliver negativ.
"Men jeg tror ikke, det får nævneværdig betydning for kronekursen. Nationalbanken har masser af midler og kan bare trykke nogle flere penge. Det var værre, hvis de var tvunget til at købe kroner," siger han.
Heller ikke Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef, Videncentret for Landbrug, tror det sker.
»Kun hvis hele verden ramler,« siger han.
Det mener Jens Schjerning dog ikke, man kan bruge til noget.
"Udfordringen er at være klar, hvis det skulle ske. Tænk hvis landbruget i én uges tid havde 10 procent mindre gæld uden at score gevinsten," siger han og tilføjer:
"Det kan godt være, det ikke sker, men vi er klar, hvis det sker."
lft@landbrugsavisen.dk
33 39 47 41
