Vandingsregnskab er et af mange værktøjer til ny portal

Field Connect holder dig underrettet om vandsituationen i marken.

Vi kender det til dels i forvejen. Vandingsregnskab Online er et beslutningsværktøj, udviklet af Videncentret For Landbrug, der kan hjælpe med at angive, hvornår du skal vande dine afgrøder.

Men nu er John Deere også hoppet med på vognen med et lignende system, der automatisk sender data til din profil på MyJohnDeere.com.

»Der er mange muligheder for at bygge systemet op efter behov. Man kan nøjes med et jordspyd, der måler fugtigheden i jorden, vælge temperatur- og nedbørsmåler - og man kan også vælge en fugtighedsmåler, der lægges ud over jorden og som kan hjælpe med at angive risikoen for svampeangreb,« fortæller Javier Fernandez, produktchef, John Deere International.

De data, som systemet opsamler, sendes automatisk til MyJohnDeere.com, hvor man som bruger kan klikke ind på hvert markkort og se vandingssituationen.

»Som det ser ud nu, omsættes informationerne til en række grafer, så landmanden kan se, om det er nødvendigt at begynde at vande.«

»MyJohnDeere.com får også vejrprognoser, så derfor arbejder vi på at sætte de to ting sammen, således at landmanden kan få reelle prognoser for dagene forud,« forklarer Cory Reed, senior vicepræsident for intelligente løsninger, Deere & Company, USA.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle