Et bassin til forurenet regnvand fra den midtjyske motorvej er ifølge Herning Kommune en beskyttet sø, der udløser afstandskrav og gyllealarm hos svineproducent.
Afslag på en ny gylletank. Krav om gyllealarm på en eksisterende beholder. Og en § 3-registrering, som på sigt kan true hans muligheder for at udvikle sin produktion.
Det er perspektivet, der tegner sig for svineproducent Jacob Knutsson, Arvadgård Opformering ved Herning, fordi han er nærmeste nabo til et af Vejdirektoratets bassiner til regnvand fra motorvejen.
Den chokerende erkendelse gjorde Jacob Knutsson, da han for nylig ville anmelde byggeri af en ny gyllebeholder til erstatning for en ældre beholder, der ligger i vejen for to nye, planlagte kornsiloer.
Generer ingen
Jacob Knutsson troede, at han med sin placering klos op ad den midtjyske motorvej havde garderet sig mod uventede miljøkrav. Og den nye beholder vil han netop placere tæt ved motorvejen og tæt ved hans anden beholder. En idéel placering for ham selv og hans naboer, synes han.
»Den gylletank generer ingen. Den kommer til at ligge lige op til motorvejen, præcis som politikerne mener, at svinestalde skal.«
Over 100 kvm = sø
Men så let gik det ikke, Jacob Knutsson har foreløbig fået nej fra Herning kommune.
Med den placering, han ønsker, kommer den nye gyllebeholder nemlig også til at ligge bare 30-40 meter fra vejvandsbassinet.
Det er et problem, mener Herning Kommune, for selvom bassinet tilhører Vejdirektoratet, og formålet med det er at opsamle og bundfælde forurenet regnvand fra motorvejen, så har det samtidig naturpotentiale.
Det mener i alt fald Naturstyrelsen, som har medtaget vejbassinet på et nyt, opdateret kort over beskyttede naturområder og søer i Herning Kommune.
Udpegningen er udtrykkeligt vejledende og kortet er endnu ikke offentligt tilgængeligt.
»Ny natur«
Alligevel har Herning kommunes miljøafdeling taget afsæt i udpegningen i sit afslag til Jacob Knutsson.
»... afvandingsområdet ved motorvejen er beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven, selvom det p.t. ikke fremgår af tilgængeligt kortværk (det er blevet ny natur iht. Naturstyrelsens netop overståede gennemgang) og betragtes derved som en sø med vandspejl på over 100 kvm,« skriver miljøafdelingen til Jacob Knutsson.
Sagsbehandleren følgeslutter, at gyllebeholderen derved ikke kan overholde husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav på 100 meter til søer med et vandspejl på over 100 kvm og konkluderer:
»... vi er kommet frem til, at der ikke kan forventes en dispensation til den ønskede placering, da gyllebeholderen kan placeres andre steder på ejendommen.«
»Meningsløst«
Jacob Knutsson må altså finde en alternativ placering på ejendommen til sin gyllebeholder, mener kommunen.
Den har også advaret ham om, at hans eksisterende gyllebeholder, som også ligger mindre end 100 meter fra vejvandsbassinet, skal udstyres med en gyllealarm, hvis han vil undgå træk i støtten.
Jacob Knutsson selv finder det meningsløst, at et vejvandsbassin »fyldt med skidt og møg« skal dyrt beskyttes mod en teoretisk risiko for gylleudslip.
En alternativ placering af gyllebeholderen er problematisk: Hvis han lægger den tættere på driftsbygningerne, kommer den til at ligge i vejen for hans udbygningsplaner. Lægger han den længere væk, risikerer han at udløse en helt ny miljøgodkendelse.
Tjener til skræk og advarsel
Jacob Knutsson er samtidig foruroliget over, at vejvandbassinet registreres som beskyttet § 3 naturareal med risiko for, at det stopper fremtidige udvidelser.
»Det betyder, at kompensationen fra Vejdirektoratet ved motorvejsbyggeriet er givet på forkert grundlag. Jeg vil da meget advare andre mod at lægge jord til den slags bassiner fremover,« siger han.
Miljøchef Anders Debel, Herning Kommune, understreger dog, at sagen ikke er endeligt afgjort.
