DEBAT?
Venstre har fået fuld opbakning i Europa-Parlamentets Industriudvalg til øget anvendelse af anden generations biobrændstoffer produceret på bl.a. slagteriaffald og halm.
Konkret foreslog jeg forud for forhandlingerne, at anden generations biobrændstoffer fremover skal udgøre 2,5 procent af det samlede forbrug af brændstof i den europæiske transportsektor i 2020.
Med det nye mål skabes der et markant større incitament til produktion af bl.a. 2. generations bioethanol.
Det er et meget ambitiøst mål. Til sammenligning er produktionen af de avancerede biobrændstoffer i dag under en halv pct. i EU. Men det lykkedes at få forslaget igennem.
Med det nye mål skabes der et markant større incitament til produktion af bl.a. 2. generations bioethanol.
Endvidere rummer målet et stort eksportpotentiale for danske virksomheder med knowhow om produktionen af biobrændstoffer. Samtidig fremmer vi de brændstoffer, som har ingen eller meget lille CO2-udledning.
Jeg vil gerne kvittere for, at den socialdemokratiske ordfører, Britta Thomsen, under de sidste afgørende forhandlinger udviste den nødvendige vilje til kompromis. Et bredt kompromis er vigtigere end at stå stejlt på egne mærkesager. Et bredt flertal bag lovgivningen er nemlig afgørende for at trække investeringer til sektoren.
Aftalen indebærer også et kompromis om loftet for, hvor meget 1. generations biobrændsstof der kan anvendes i transportsektoren. Kommissionens forslag med et loft på 5 pct. var helt uansvarligt, idet mange producenter allerede har reageret og investeret ud fra Kommissionens tidligere målsætning om 10 pct. Kompromisset landede på 6,5 pct., hvilket ikke er ideelt men dog balanceret. Og politik er det muliges kunst.
Industriudvalgets forslag skal nu behandles af Miljøudvalget, inden det skal til afstemning i Plenarsamlingen til september. Herefter skal det forhandles på plads med medlemsstaterne. Jeg forventer til den tid naturligvis opbakning fra den danske regering til Parlamentets ambitiøse målsætninger for 2. generations biobrændstof.
