Vent med konvertering til toneangivende centralbanker hæver den korte rente, lyder det fra Agrocura. Det er spekulation, lyder det fra Videncentret.
Når den europæiske og den amerikanske centralbank hæver den korte rente - styringsrenten - er det tid til at konvertere til 30-årige obligationslån med en lav rente. Sådan lyder rådet fra cheføkonom i Agrocura Jens Schjerning.
Han anbefaler sine kunder, at de fortsat har is i maven og tager gevinsten af de lave fleksrenter, indtil de to toneangivende centralbanker begynder at røre på sig.
»Jeg har løbet perioden igennem fra 1910 og frem til i dag for at finde den bedste timing, og det er så min vurdering, at det bedste tidspunkt er, når de hæver styringsrenten. På den måde kan du også blive længst muligt i fleksrenten,« siger Jens Schjerning.
Og selvom den lange rente når op i fire procent, betyder det ikke noget, lyder det fra cheføkonomen.
»Det er sådan set ligegyldigt, om man får en 3, 3,5 eller 4 procents rente på det tidspunkt. Du har jo haft gevinsten af den lave fleksrente,« siger han.
Ingen identifikation på krisestop
Og ifølge Jens Schjerning kan fordelen af den lave fleksrente fortsætte nogle år endnu.
»Hvis der er en økonomisk situation på nogenlunde samme måde som i 30erne, kan der gå en fem til otte år endnu, hvor man ikke rører styringsrenterne,« siger han og fortsætter:
»Det er der slet ikke nogen identifikation af. Økonomien har det ikke godt, og jeg tror, at alle kan se, at det går ret skidt i USA, Europa, England og Japan. Der er godt nok positiv vækst nogle steder, men det er lav vækst.«
Videncentret for Landbrug advarer imidlertid mod at give generelle råd og anbefaler i stedet, at den enkelte landmand tager bestik af situationen.
Tilpas til egen situation
»Det kommer meget an på, hvad man forventer af renteudviklingen, og hvor risikovillig man er. Hvis man gerne vil sikre sin finansieringsrente lang tid fremadrettet, kan det være en god idé at hoppe i 3,5 procent. På langt sigt er det sandsynligvis en meget lav rente. Er man derimod risikovillig, kan man tage chancen og vente, også på at renten måske kommer ned i tre procent. Men jeg tror, at man skal passe meget på med at give generelle regler,« siger erhvervsøkonomisk chef i Videncentret for Landbrug Klaus Kaiser og fortsætter:
»Ud over risikovilligheden kommer det også an på, hvordan den enkeltes likviditetssituation ser ud. Likviditeten er stram på mange landbrug, og her kan det for nogle være en fordel, ja, måske en nødvendighed, at man benytter den helt korte og meget lave rente i kroner eller euro.«
Samtidig påpeger han, at denne krise ikke ligner nogen anden, og derfor skal man være varsom med at rette sig slavisk efter, hvad historien tidligere har vist.
»Der er tit en sammenhæng mellem, hvornår den korte rente og den lange rente vender, men der er ikke noget, som er sikkert i den sammenhæng. Og specielt i den nuværende situation, der på mange måder adskiller sig fra tidligere.«
