Verdens største blokskærer

Firma:Ribers Maskinimport Stand:M9532

En kæmpe blokskærer dominerer og imponerer på standen hos Ribers Maskinimport. »Vi har holdt os til slogannet om at alt er større på Agromek« storsmiler Jens Hjortdal, medejer af Ribers Maskinimport.

Blokskæreren, Ri Mach 180HD-H rummer 4,1 kubikmeter ensilage i èn mundfuld, svarende til 2 tons.

Udover at slå andre blokskærere på størrelsen, er den også mere enkel og har ingen bevægelige dele udover to hydraulikcylindre. »Ensilagen skæres blot af fastmonterede trekantede knive der presses ned igennem bunken, hvor de fleste andre anvender roterende knive som er dyre at vedligeholde« forklarer Jens Hjortdal, og tilføjer at det enkle system faktisk også er hurtigere. Blokskæreren der produceres i Irland kræver selvfølgelig en voksen læssemaskine i form af en gummiged i 15 tons-klassen. »Interessen for denne størrelse blokskærer handler ofte om at have meget med ad gangen hvis man har foderet i forskellige markstakke« slutter Jens Hjortdal.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle