Verdens største selvkørende vandingsmaskine

Fasterholt FM 4900 har plads til 800 meter slange med en diameter (Ø) på 110 millimeter eller 650 meter med 125 millimeter Ø.

FM 4900 er verdens største selvkørende vandingsmaskine, oplyser fabrikanten, Fasterholt Maskinfabrik.

At være stor vil sige, at FM 4900 har plads til 800 meter slange med en diameter (Ø) på 110 millimeter eller 650 meter med en diameter på 125 millimeter Ø. Det oplyses, at vandingskapaciteten (afhængig af pumpestørrelse) er mellem 80 og 100 kubikmeter/time, når FM 4900 er monteret med en 125 millimeter Ø-slange.

Nyt styresystem

"Den nye FM 4900 er af samme konstruktion som vore øvrige modeller i FM-serien. FM 4900 adskiller sig alene ved størrelse og styrke," siger Steen Alexandersen, Fasterholt Maskinfabrik. Han tilføjer:

"Vi har udviklet et nyt fjernbetjenings-system, så alle indstillinger på FM 4900 kan ske fra traktorsædet. Det bevirker, at maskinen er meget nem at flytte og opstille."

I lighed med øvrige FM-modeller drives FM 4900 af en turbine. Den trækker en oliepumpe, der driver den oliemotor, som overfører effekten til akslen med drivhjulene. Transmissionen fra turbine til drivaksel med differentiale er dermed uden kæder og aksler.

Akslen med differentiale og drivhjul er fabriksny.

Eneste kædetransmission på maskinen er en lavt belastet og indkapslet drivkæde, hvormed slangetromlen trækker den snekke, der styrer slangens placering på slangetromlen. Bortset fra dette kædetræk, og remtrækket der driver slangetromlen, er maskinen uden mekaniske og roterende transmissioner.

Remtrækket til slangetromlen er styret af en følebøjle, der så at sige måler diameteren af den opspolede slange. Dermed sker en trinløs korrektion af indtrækningshastigheden i takt med, at diameteren øges. Med andre ord er kørehastigheden konstant uanset fra start til stop, altså uafhængig af om der er mere eller mindre slange på tromlen.

Alle modeller i FM-serien er med hårde slanger.

Største selvkørende vandingsmaskine.

Fasterholt Maskinfabrik A/S.

Hal C - standnr. 2608

Bedømmelse:

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle