Verdens største vil også være verdens bredeste

Der er flere grunde til at interessere sig for Kuhns redskaber til jordbearbejdning og såning. Dels er Kuhn i dag verdens største redskabsproducent med en omsætning i omegnen af ti milliarder kroner og en tilstedeværelse på så godt som alle markeder.

Dels er Kuhn kun blevet så store ved at tage alle størrelser landbrug og alle typer landmænd alvorligt i sin produktudvikling. Fra den lille deltidslandmand med en mindre traktor, men samme ønske om driftssikkerhed og præcision i for eksempel såarbejdet som den store maskinstation med i tusindvis af hektarer at køre på. Det gør firmaet ved altid at tilbyde sin redskaber i både enkle og komplekse varianter og i versioner til både det mindre og det større behov. Det er ikke mindst disse større og mindre nyheder til forårsarbejdet et godt eksempel på. De spænder fra elektronisk indsåning på de simple Sitera til muligheden for at have 6.500 liter gødning eller udsæd med i marken til såmaskinen.

Endelig forhandles Kuhn herhjemme af Maskinhandler Indkøbsringen, som er tæt involveret i Kuhns udviklingsarbejde og har investeret stort i lager og logistik.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle