Vi er mere optaget af at finde løsninger end nogensinde før

Hvorfor er konstruktive løsninger så vigtige nu?

Samfundet har ikke meget sympati for, at vi sætter os i hjørnet og siger: Dette kan og vil vi ikke. Vi skal vise, at vi er klar til udvikling. Vi vil satse på klimaregnskaber for alle bedrifter. Det er også der, hvor L&F har bonnet rigtig godt igennem ved at komme med klimavision for 2050. Vi er med til at sætte dagsordenen frem for at pive. Der har også været virkelig pressede år for erhvervet, og der skal penge til udvikling. Nu kan vi finde noget overskud og satse på klimaløsninger.

Sektionen har prioriteret kvælstofregulering benhårdt. Hvorfor?

Vi har formuleret vores egen vision for kvælstofregulering. Vi vil gerne have højnet effektiviteten i marken der, hvor kvælstoffet ikke udnyttes godt nok. Når man effektivt udnytter kvælstof, skal man ikke betale for andre bedrifter, der ikke gør det. Så sæt ind der, hvor problemerne er. Der skal allokeres nogle økonomiske midler til arbejdet på omstilling en periode. Frivillige kvælstofbalanceregnskaber med kvælstof er vigtige. Det er først, når vi for alvor gør landmanden ansvarlig for en effektiv anvendelse af kvælstof på ejendommen, at vi opnår en reel reduktion i udledningen. Bedrifter, hvor et balanceregnskab godtgør en bæredygtig kvælstofudnyttelse, skal friholdes for unødige efterafgrødekrav.

En faglig korrekt målrettet regulering - bliver det i år?

Jeg er ikke pessimist - lad os tage en saglig debat om det her. Vi vil jo alle gerne have en fagligt korrekt målrettet regulering, og vi diskuterer vejen dertil. Jeg håber, det bliver året, hvor vi finder den konstruktive løsning sammen og så arbejder med virkemidlerne til sektorerne i de næste måske tre til fem år. Der skal sættes flere penge af til udvikling, f.eks. bedre udnyttelse af gylle og løsninger på biogasfronten.

Hvad er udfordringerne angående klimaregnskaber?

Klimaregnskaber på ejendomsniveau er ikke blot at kigge på mark/stalddrift i sammenhæng med ejendommen. Sektionens medlemmer har ret alsidige forretninger, og det hele skal med – f.eks. hoteldrift, skov og vindmøller. Vi er godt i gang med arbejdet. Vi samler en gruppe medlemmer fra hele landet med flere typer forretningsområder og vil så udfærdige klimaregnskaber Det skal foregå i år, og nogle af vores medlemmer har allerede taget hul på det. De kan levere positive klimaregnskaber, så selv om vi får nogle udfordringer, er vi ikke i defensiven.

Hvor ser du gerne, sektionen er på vej hen?

Vores medlemmer har udviklet sig helt enormt gennem de sidste årtier. Man kan sige, vi har været tvunget til det. Der har skullet tjenes penge, så man kunne konsolidere sig. Vi har stærke medlemmer, der har været udviklingsparate. Mange er godt i gang med at tænke bæredygtighed og biodiversitet ind på alle fronter. Det tegner godt. Vi skal vise vejen frem og være lidt mere åbne.

Ser du en forskel mellem generationer?

Ja, her som andre steder. Den ældre generation er erfaringsramt og måske mere fustreret end den yngre. Unge i dag er generelt meget veluddannede, ambitiøse og energiske. De vil inspireres og se muligheder, og det må gerne gå stærkt. De er vant til at kommunikere på en anden måde, bl.a. via sociale medier. De har også en tilgang, der siger: Jamen, skal vi ikke bare løse problemerne, hvorfor brokker vi os? Har I ikke kendt til problemerne et stykke tid?

Hvad har overrasket dig mest ved at blive formand?

Jeg har været med i Primærbestyrelsen i L&F siden november 2018 på et fritvalgt mandat og har i øvrigt en del erfaring med landbrugets organisationer, men nu, hvor jeg for alvor er kommet med ind i maskinrummet, ser jeg, hvor store forskellene mellem os er. Det slår mig, at vi skal blive bedre til ikke at trække fronterne op, men i stedet finde løsningsmodeller. Det er også gået op for mig, hvor stort et ansvar der hviler på os folkevalgtes skuldre. Der skal bruges mere tid på de enkelte sager, end man forestiller sig.