L&F’s formand fejrer sejrene i 2019 og kigger mod mulighederne og udfordringerne i 2020.
Af Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer
Først og fremmest vil jeg sige godt nytår til alle. Et år er gået, og det er tid til at gøre status. Igen i år giver det anledning til blandede følelser at se tilbage. Jeg glæder mig over en god sommer, hvor de fleste fik bjærget kornhøsten inden regnen satte ind. Høstudbytterne har generelt været gode, men for mange har det været en kamp at få bjærget roer, majs og kartofler. Desværre er mange vintersædsmarker præget af efterårets rekordhøje regnmængder. 2019 blev også startskuddet til en tid, hvor eksporten og prisen på grisekød uge for uge når nye højder.
Lovgiv på baggrund af fakta
2019 blev giganternes kamp på den politiske scene, hvor Socialdemokratiet kom ud som sejrherre.
Vores ambition har altid været at arbejde med brede politiske aftaler, men vi fik smækket døren i hovedet, da regeringen i finansloven valgte at fremrykke den målrettede regulering. Nu skal vi etablere tredobbelt så mange efterafgrøder til næste år.
Vi ved, at lovgivningen ikke altid går vores vej. Det gælder også det kommende truende forbud mod gødskning og sprøjtning i § 3-arealer. Men at lovgive på baggrund af varm luft og ingen faglighed holder ikke.
Regnestykket ser måske meget fint ud på fødevareministerens regneark, men det skaber store problemer ude i marken. Og det er helt unødvendigt. Dansk landbrug er klar til at levere kvælstofreduktioner – det viser vores store frivillige indsats med skov-rejsning, frivillige efter-afgrøder og minivådområder.
Vi forlanger at blive behandlet ordentligt, når vi leverer. Vi fortjener de rette rammer, muligheder og vilkår, der ikke ændrer sig over natten. Netop derfor er indsatsen for faglig korrekthed i de nye vandplaner fra 2021 og frem helt afgørende for os. Målet for L&F er klart: Vi skal have reduktionsmål til landbruget ændret, hvis Danmark skal forblive et landbrugsland Regnemetoder og andre presfaktorer skal vi have styr på før næste generation af vandplaner. Vi skal have mere fleksibilitet i efterafgrødereglerne og godkendt langt flere virkemidler. Yderligere tiltag skal ske andre steder end i marken.
Heldigvis bragte finansloven også mere positive tiltag med sig, da regeringen og støttepartierne valgte at prioritere midler til jordudtagning med 200 millioner kroner hvert år frem til 2030. Vi har gennem hele det forgangne år sammen Danmarks Naturfredningsforening talt varmt for projektet. Landmanden kan samle sin jord og spare kørsel med traktoren. Klimaet vinder ved markant mindre udledning af klimagasser, når vi ikke længere dyrker eller ekstensiverer lavbundsjord.
At de forbedrede skattevilkår for sælgerpantebrevene overlevede og nu ser ud til at blive til virkelighed er en gevinst for dansk landbrug og de meget tiltrængte generationsskifter, vi skal have sat skub i.
I marts lancerede vi vores klimavision. Den kom til at danne grundlag for vores argumentation under klimafolketingsvalget. Vi viste befolkningen og politikerne, at den danske fødevareklynge står samlet og klar til grøn omstilling. Vi spiller løsninger ind. Ved at invitere nogle af Danmarks dygtigste klimaeksperter med i vores advisory board viser vi vores engagement og gåpåmod, der i marts 2020 udmunder i vores første klimatopmøde.
Lige inden 2019 nåede sin afslutning vedtog regeringen den nye klimalov, der kommer til at have stor betydning for vores arbejde i 2020. Klimaloven skal reducere udledningen af klimagasser med 70 pct. i 2030. Her skal vi stå sammen på tværs af brancher for at nå i mål. Vi er parate til en grøn omstilling. Men det skal ske i samspil med vækst, beskæftigelse og den generelle udvikling i Danmark. Vores klimavision ligger klar. Nu gælder det om at balancere det med et sundt landbrugs- og fødevareerhverv.
Ude i den store verden
Ser vi mod udlandet var der også både positive og negative takter at spore. Med ny formand i stolen for EU-Kommissionen i form af Ursula von der Leyen har EU lagt en klar grøn stil frem. Det er et nøglepunkt, at vi via EU får de nødvendige rammer og midler til at kunne udvikle og skabe en klimaneutral fødevareproduktion.
Netop sådan en ramme var tydelig at spore, da EU-Kommissionen nedstemte et straksforbud mod brug af glyphosat. Både Østrig og Tyskland lurer i baggrunden med deres nationale forbud, men vi står fast på at hjælpestoffer såsom glyphosat skal bruges og bruges med respekt – så lidt som muligt og så meget som nødvendigt.
Brexit fortsætter med at give udfordringer og uklarhed, men efter det britiske valg bliver Brexit nok en realitet. Den 31. januar 2020 er, indtil videre må jeg hellere sige, datoen hvor Storbritannien forlader EU. Der er stadig grund til bekymringer omkring Brexit. Heldigvis har vi haft god tid til at forberede os i Esbjerg Havn og med mulighed for toldbehandling på dansk jord. Medens vi venter på afklaring om Brexit, så arbejder vi på markedsadgange til nye markeder, som vi hele tiden bruger kræfter på i vores eksportfremstød og markedsfremme.
Det er på en meget ærgerlig baggrund, at vi i 2019 oplevede en øget eksport til især Kina, og netop i Asien er der flere muligheder for at sælge vores produkter. Kineserne er vilde med danske produkter, og vi arbejder hårdt på at få endnu flere produkter sendt til Asien. Vi må dog ikke glemme, vi arbejder med vilkår, der er meget skrøbelige. Husdyrsygdomme eller ændrede politiske vilkår kan uden varsel fuldstændig ændre situationen.
Lad os se fremad
2019 har været et år med op- og nedture. Vi har kæmpet en brav kamp og er kommet ud på den anden side, både med nederlag og sejre. Dem tager vi alle med i den kuffert vi bringer med ind i 2020.
Jeg ser frem mod 2020 med stor forventning. Vi har taget arbejdshandskerne på og er i fuld gang med at sikre en klimaneutral fødevareproduktion med gevinst for landmandens økonomiske bundlinje. Det fortsætter vi ufortrødent med i 2020. Vi er overbeviste om, at vi kan nærme os et klimaneutralt fødevareerhverv med sund konkurrenceevne – hvis vi lytter til hinanden og arbejder sammen.
