Aarhus Universitets nye tal for år 1900- udledning får ikke Miljøstyrelsen til at sætte nye miljømål.
Aarhus Universitet DCA har beregnet, at udledningen af kvælstof i år 1900 var højere end hidtil antaget. Skal målene for, hvor meget landbruget skal reducere udledningen af kvælstof så ændres?
»Nej, det skal de ikke på den baggrund. Den afdeling af Aarhus Universitet, som hedder DCE, vurderer nemlig, at man alligevel ikke kan bruge næringsstofbelastningen år 1900 som referenceår til at beregne referencetilstanden for klorofyl i fjorde og kystvande. Det viser sig nemlig, at der var så meget landbrug og udledning af urenset spildevand fra byerne i år 1900, at man alligevel ikke kan bruge det som grundlag fastlæggelse af god økologisk tilstand. Det er det, man skal nå«.
Det lyder lidt som om, at hvis I havde fundet ud af, at udledningen var mindre i år 1900, så kunne man have strammet kravene, men nu hvor udledningen var tæt på det samme som i dag, kan man ikke lempe kravene?
»Nej, sådan er det ikke. Vandrammedirektivet definerer, at referencetilstanden skal have ingen eller ubetydelig menneskelig påvirkning, og direktivet definerer miljømålet om god økologisk tilstand som en svag afvigelse fra referencetilstanden. Men nu kan vi se, at der var så stor menneskelig påvirkning i år 1900, at man ikke kan bruge det som referencetilstand for klorofyl. Det er det, som er problemet«.
Hvad vil en svag afvigelse sige?
»Det vil for klorofyl sige op til ca. 60 procents afvigelse i forhold til næsten upåvirket natur«.
Hvad skal man så bruge som reference?
» Aarhus Universitet vurderer, at man skal bruge det, der blev gjort i den nuværende vandplan, nemlig anvende næringsstofdata fra vandløb, der kun er lidt påvirkede af landbrugets og byernes udledning«.
Så miljøet skal være renere end i år 1900?
»Det er ikke vurderet, men det er vurderet, at år 1900 ikke kan bruges som referenceår for klorofyl«.
