Af Nina Smith, økonomiprofessor og formand i Forenet Kredit
Dansk landbrug har stærke demokratiske traditioner. Helt tilbage fra andelsmejerierne til i dag, hvor virksomheder som Arla, Danish Crown og DLG er meget klare eksempler på, at man kan konkurrere globalt uden at give køb på det demokratiske grund- lag.
At dansk landbrug er blandt de førende globalt set, trods konstante udfordringer, som kræver en evig omstillingsevne, kan bl.a. tilskrives det demokratiske grundlag, og at landbruget har en særlig infrastruktur for videndeling, som er gået hånd i hånd med andels- og foreningsejerskabet.
Andelsbevægelsen byggede på en nødvendighed. Mejerier, slagterier og andelskasser blev stiftet, fordi borgerne i området manglede det. I dag er situationen for mange virksomheder måske anderledes. Mange gange er det måske ikke strengt nødvendigt med en lokal demokratisk virksomhed for at kunne klare sig i dag. Sådan kan det godt opfattes i mange af de virksomheder, som oprindelig udsprang af andelsbevægelsen. F.eks. kreditforeninger, brugsforeninger eller forsyningsselskaber.
Derfor har jeg en stor bekymring for demokratiet i mange af disse virksomheder. Og ja, jeg tror, vi må indrømme, at vi i årtier glemte at holde andelstanken og demokratiet i live i mange af de virksomheder, hvor mange hundrede tusinder af forbrugere er medlem. Det kan være svært for den enkelte forbruger at se sin egen indflydelse – og mærke værdien af virksomhedens ejerskab. Det er svært at vække interessen i de danske stuer eller at få folk op af stolen og bruge lidt tid på demokratiet. Har du stemt til vandværket, Brugsen og forsyningsselskabet, sidst der var valg? Demokratiet risikerer at visne, hvis vi ikke bruger det. Og et vissent demokrati er sårbart for kup og overtagelse.
Landbrugets virksomheder er anderledes. Her har de enkelte leverandører ganske simpelt hånden på kogepladen. Hvis Arla eller Danish Crown kører skidt, går det ud over efterbetalingen og den enkelte landmands økonomi. Jeg er helt klar over, at der også er store udfordringer for disse virksomheder og diskussioner om strategien. Men de fleste mælkebønder kender værdien af, at Arla er ejet af landmænd.
Den danske realkredit er også bygget på demokrati og foreningseje. I over 200 år har foreningstanken giver låntagerne gode vilkår i Danmark. I dag er der dog kun én foreningsejet realkredit-koncern tilbage: Nykredit-koncernen, der også ejer Totalkredit. Det er heldigvis også den største, og Nykredit er samlet set den største kreditgiver til landbruget.
NykreditS største ejer er foreningen Forenet Kredit, hvor jeg er formand. Her har vi investeret stærkt i demokratiet i de senere år. Hvert år i marts er der valg til repræsentantskabet, i år i Syd- & Sønderjylland samt Sjælland og Bornholm. Vi mærker heldigvis en stigende interesse fra medlemmer og kandidater, og der er en spirende demokratisk bevidsthed andre steder i erhvervslivet.
Hvis du er enig i, at erhvervsdemokratiet skal holdes i live, så tænk over, hvordan du kunne gøre en forskel selv. Er der et valg, du kunne deltage i – eller tage emnet op med den yngre generation, som måske ikke har fået andelstanken ind med morgenkaffen? Hvis andelstanken skal overleve for mange af vores store erhvervsvirksomheder, er der brug for, at arven og andelshistorien gives videre til den næste generation.
