Viceformand opfordrer: Skriv ikke under på en leverandøraftale til biogas bare for at være grøn

Overskrifter med det budskab er der mange af i aviser og fagpresse i disse år. Interessen for at være med til at etablere biogasprojekter eller levere gylle til anlæggene er fortsat stigende hos landmænd.

Det giver for mange god driftsmæssig mening, og biogas er også et af de redskaber, der kan trække landbruget i den rigtige retning i forhold til visionen om en klimaneutral fødevareproduktion i 2050. Biogasanlæggene kommer i fremtiden mere i centrum af løsninger for fordeling af næringsstoffer og returnering af kulstof til langtidslagring i jorden.

Derfor er biogas generelt en rigtig positiv ting, men også en udvikling der kalder på ekstra stor omtanke hos landmændene. Markedet er nemlig svært at gennemskue, så risikoen for at gå ind i en dårlig aftale er betydelig, hvis man ikke er godt forberedt og har søgt sagkyndig rådgivning.

Det mener Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

»Det er glædeligt, at der er så stor interesse for at etablere biogasanlæg – store som små projekter– og at så mange landmænd er klar til at være med i projekterne som eneejer, andelshaver eller som leverandør. Det er en god indikator for vores vilje til at gøre en indsats for klimaet. Der er imidlertid også god grund til at hejse et advarselsflag, for selv om biogasbranchen efterhånden har mange år på bagen, så er den stadig ikke fuldt moden, og som leverandør er der grund til at tænke sig rigtig godt om, inden man binder sig til en leverandøraftale. Der kan nemlig være faldgruber, som det kan koste dyrt at falde i,« siger Thor Gunnar Kofoed.

Forskel på selskaber

Problematikken bunder i, at der er stor forskel på, hvilke interesser ejerne af de mange nye projekter har.

»Der er en meget bred vifte af konstruktioner bag de biogasanlæg, som projekteres i disse år. Tidligere så vi ofte, at anlæggene var baseret på en andelslignende tankegang eller i hvert fald med landmænd for bordenden. Nu ser vi stadigt større enheder, hvor der også i nogle tilfælde er udenlandsk kapital involveret i finansieringen. Det gør selvsagt en stor forskel for perspektivet og hensynet til leverandøren, om det er landboforeningen eller en amerikansk kapitalfond, der står bag anlægget,« siger Thor Gunnar Kofoed, som understreger, at han ikke fraråder at entrere med selskaber, som for eksempel har udenlandske ejere.

»Slet ikke, om end jeg helt klart mener, at vi selv skulle være langt mere aktive og skabe landmandsejede selskaber på området. Min bekymring handler om, at det er vigtigt at man går ind i aftalerne med åbne øjne og gøre sig klart, hvad konsekvenserne bliver af at være med: Er det alt i alt en god forretning for mig at gå ind i den her aftale? Hvad bliver økonomien, og får jeg det produkt tilbage, som er optimal for min produktion? Det er de basale spørgsmål, som man altid bør stille sig selv.«

Brug fornuften

Thor Gunnar Kofoed peger videre på, at der er eksempler på aftaler, som binder leverandøren i meget lang tid.

»Det er ikke usædvanligt at blive tilbudt kontrakter, hvor man forpligter sig 10 og 15 år frem i tiden. Vi kender også til eksempler, hvor der lægges op til at leverandøraftalen tinglyses på ejendommen. Det er meget indgribende og vil næsten aldrig være i landmandens interesse at låse sig på så lang sigt.«

Derfor er opfordringen til kollegerne klar:

»Undersøg betingelserne nøje og få lavet konsekvensberegninger, så du ved, hvor du står, inden du skriver under. Det handler eksempelvis om fradraget for lavt tørstofindhold, og hvad konsekvenserne er, hvis man får dårligere gylle tilbage, end man levererede med dermed følgende ekstraomkostninger til transport og udbringning. Det er en ekspertise, som vi har i SEGES og DLBR-systemet, så rådgivningen er tilgængelig.«

Han fortsætter:

»At gå ind i en leverandøraftale er en driftsmæssig beslutning med vidtrækkende konsekvens. Selv om det er en nobel grund, så skal man ikke gå med bare for at være grøn. Når vi skal gå med og være klimavenlige, så skal vi sikre os, at det er os, der får klimagevinsten og bliver betalt for det kulstof, vi indlejrer. Vi skal ikke være grønne, hvis andre scorer klimagevinsten, og vi gør arbejdet. Derfor skal I bruge rådgiverne og jeres fornuft,« mener Thor Gunnar Kofoed.