Vigtigt med fællesskab og medlemskab

Omkring 50 medlemmer var mødt op for at høre formand Henrik Bertelsens beretning ved Familielandbruget SYDVESTs generalforsamling.

Mandag 11. marts var der generalforsamling i Familielandbruget SYDVEST. Her mødtes cirka 50 medlemmer og andre interesserede til en hyggelig og faglig aften i MarkedsRestaurationen, Brørup. Fire medlemmer blev genvalgt til bestyrelsen, og Henrik Bertelsen blev genvalgt til formandsposten.

Formandens beretning havde klima- og miljødebatten som rød tråd. Formand Henrik Bertelsen kom omkring både kvælstofreduktion, bivenlige initiativer, FNs verdensmål og multifunktionel jordfordeling. Også den politiske vinkel var fremtrædende i beretningen, og her fremhævedes sager som sælgerpantebrevsmodellen, der er en stor sejr for Familielandbruget, ligesom kampen for bindestalde fortsætter. Et emne, der især blev taget op i debatten efter beretningen, var kravet om læ til udegående dyr - eksemplificeret med sagen om bisonokserne i Himmerland.

I dialog med omverdenen

Henrik Bertelsen understregede også vigtigheden af fællesskab og medlemskab. Han opfordrede til en god dialog med omverdenen og nævnte fordelene ved at samarbejde med f.eks. Danmarks Naturfredsningsforening. »Vi skal i dialog med omverdenen, vi skal lave aftaler, og så skal vi respektere, at organisationer som DN har en helt legitim ret til at have en mening. Og så skal vi selvfølgelig stadig fortælle dem, når de tager fejl. Vi skal bare gøre det på en ordentlig og begavet måde«, sagde Henrik Bertelsen blandt andet i sin beretning.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle