Vil undgå, at ejerne »shopper slagteri«

Skal ejerne have kontant bonus for at være loyale? Danish Crown kigger på flere nye muligheder for fastholdelse.

Oplever du, at folk »shopper rundt« mellem slagterierne?

Der er nogle, der gør det. Men der er nok mere snak end virkelighed. Vi ser aktuelt en bevægelse mod vores selskab, efter at nogle er blevet skuffede over at have prøvet noget andet.

Har de private en fordel i forhold til jer?

Et privatejet selskab har andre virkemidler. Vores prisliste er åben, og det handicapper os et eller andet sted. Men det har vi valgt, fordi vi ikke kan have individuelle aftaler. Så har vi de tillægsting, der udfordrer ejerskabet, fordi det er kendt.

Men skal I så fjerne tillæg?

Nu har vi taget introduktionstillægget væk. Ellers kan man ikke svare entydigt på det.

Var det en fejl at begynde på de tillæg f.eks. til de største leverandører?

Nej, det var det ikke. Vi kigger tillæg igennem en gang årligt for at se, om de stadig er relevante. Vi har reduceret markedstillægget med 12 procent, fordi vi har et vist beløb, vi vil bruge på det, og vi har fjernet introduktionstillægget.

Men skal man ikke behandles ens som ejer i Danish Crown, om man er stor eller lille?

Det er en del af ejerskabsambitionerne, at Danish Crown skal være attraktiv, om man leverer 1 ko, eller 250.000 slagtesvin om året.

Skal I som ejere forpligte hinanden mere?

Det ved vi ikke. Men en ejerstrategi giver en platform for en snak med ejerne om deres ønsker. Det handler ikke om, hvad bestyrelsen ønsker, men om ejernes ønsker.

I flere år har man jo talt om, hvor meget man skal kunne »tage med, når man forlader selskabet«. Hvad tænker du om det?

Det er nogle af de tekniske ting, vi skal komme op med et svar på. Hvordan kan jeg få min del af den værdiskabelse i virksomheden, der ikke nødvendigvis kommer ud i kontante kroner? Men så er man jo ude i en hybrid mellem et andelsselskab og et aktieselskab, og det er ikke sådan bare lige. Kan vi løse det? - jeg ved det ikke.

Men er det noget af det, I kigger på?

Jeg ved simpelthen ikke, om vi kan løse det.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle