Af Martin Merrild, formand, Landbrug & Fødevarer
Da vi efter massiv og velunderbygget kritik – bakket op af et internationalt ekspertpanel – blev lovet et retningsskifte omkring vandplanerne, var det en sejr for faglighed og fair regulering.
Derfor er det også på alle måder uacceptabelt, når der nu lægges op til at droppe år 1900 som referenceår for den miljøtilstand, som vi skal opnå, udelukkende fordi ny forskning viser, at kvælstofudledningen var større, end man tidligere har vurderet. I øvrigt en pointe, som vi har påpeget i årevis og altså nu har fået bekræftet.
I praksis må den nye viden betyde, at vi kan opnå et godt vandmiljø med en højere udledning af kvælstof end hidtil antaget i vandplanerne. Der burde ikke være anden vej frem end at justere målene.
Denne logiske konsekvens er AUs modeludviklere altså ikke enige i. De fremsender i stedet en anbefaling til Miljøstyrelsen om gå væk fra et referenceår og i stedet bruge kvælstofkoncentrationen i en hypotetisk naturtilstand.
Med andre ord: Når tallene om virkeligheden ikke passer det politiske mål, ændrer vi bare virkeligheden frem for det politiske mål.
Vi skal selvfølgelig ikke reguleres på et grundlag, hvor faglighed og videnskabelige resultater bliver sat til side til fordel for holdninger og mavefornemmelser. Vi kan umuligt have tillid til vandplaner, der hviler på et grundlag, som kan ændres efter forskernes forgodtbefindende.
