Yaras nestor stopper - men ikke som landmand

Mogens Nielsen stopper som projektchef i Yara...næsten

Efter 45 år på arbejdsmarkedet og med en dåbsattest, der siger 72 år, har projektchef Mogens Nielsen, Yara, besluttet at stoppe - sådan da.

Mogens Nielsen er uddannet landmand og agronom og har haft en lang række funktioner i Yara og forgængerne Hydro, Superfos og Kemira, bl.a. som salgsdirektør og direktør for en række datterselskaber. I de senere år har han som projektchef haft til opgave at afvikle de komplicerede forhandlinger omkring salget af den gamle fabrik i Fredericia, ligesom han har været en af initiativtagerne til udviklingsprojektet Future Cropping. Han har aktivt brugt sin position til at sætte gang i væsentlige diskussioner om hele landbrugets fremtid, bl.a. med en række velbesøgte konferencer under overskriften Feeding the Future.

Selv om han har sidste arbejdsdag på kontoret i Fredericia med udgangen af september, fortsætter han som direktør for selskaberne Ammonia og NT-Nitrogen, som Yara ejer sammen med DLG.

Ved siden af arbejdet for Yara har Mogens Nielsen i en årrække drevet familiens landbrug Stoustrupgaard uden for Fredericia, og det er der ingen planer om at ændre på.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle