Yverspray påføres automatisk

Man opnår både en bedre mælkekvalitet og en arbejdsbesparelse ved at automatisere påføringen af yverspray på koens patter.

Det mener Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste, LVK, der præsenterer ADF malkesystem på Agromek.

ADF malkesystem er et system til automatisk pattedyp direkte i pattekop efter malkningen.

Det foregår på den måde, at det normale malkesæt skiftes ud med et system, hvor der er indbygget en spraydåse i pattegummiet. Systemet omfatter også en styreboks, som arbejder sammen med de eksisterende styrebokse til for eksempel aftagning.

Pattedyppet sker herefter i pattekopperne umiddelbart efter malkningen, når aftagningen af pattekopperne begynder. Pattekopperne bliver derpå spulet med rent vand og til sidst tørret med trykluft.

ADF malkesystem produceres af Research Development and Innovations, England, og firmaet fremhæver blandt andet, at systemet er en effektiv og billig måde at kontrollere mastitis på.

Selve pattedypningen foregår også mere effektivt, end når det gøres manuelt.

ADF malkesystem kan monteres på alle malkesæt, og systemet forhandles i Danmark af LVK.

ADF Malkesystem

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Hal K - stand nr. 8302

Bedømmelse:

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle