Bank er klar til flere landbrugskunder

Sydbank har gennem tiden ryddet ud i sine landbrugskunder, men nu er banken igen klar til at få flere landmænd som kunder.

Tidligere på året viste Sydbanks regnskab, at det igen går bankens kunder inden for landbruget bedre end tidligere.

I hvert fald hvis man skal tolke det regnskab for 2022, som banken har offentliggjorde i marts, hvor man tilbageførte 127 millioner kroner i nedskrivninger på sine landbrugskunder.

Og nu melder Sydbank sig altså på banen igen efter i flere år at have ryddet op i sine landbrugsportefølje. Det fortæller områdedirektør for landbrug Brian Skov Nielsen til AgriWatch.

- Vi kan ikke sætte konkrete tal på. Men vi har en ambition om at understøtte dansk landbrug, og at vi gerne vil vækste på landbrug. Det skal selvfølgelig være en kontrolleret vækst, og det skal være en vækst i den kundegruppe, vi kan karakterisere som fremtidens landbrug, siger Brian Skov Nielsen.

Han fortæller, at banken i tre år har taget nye landbrugskunder ind, og at man nu har en "sund portefølje" og "plads til nye kunder". 

I 2009 rundede Sydbanks udlån til landbruget seks milliarder kroner, men det tal er mere end halvveret. I 2022 lånte Sydbank 2,4 milliarder kroner ud til landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri.

Det svarer til 3,4 procent af bankens udlån.

Dermed er Sydbank landets tredjestørste bank målt på arbejdende kapital, men er i landbrugssammenhæng et af de mindre pengeinstitutter.

/kold

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle