Bedste maskinstand

Sjællandske Maskinstationer fik æren af at blive kåret som Roskilde-skuets bedste maskinudstillingsstand 2007.

Medlem af bedømmelseskomiteen Chr. Rabølle, lærer på Landbrugsskolen Sjælland, fremhævede flere grunde til, at maskinstationernes stand blev den foretrukne blandt tre finalister:

"Flot og indbydende indgang, fælles stand, der signalerer sammenhold i en branche hvor der konkurreres til hverdag. God skiltning, der forklarer maskinernes anvendelse, mangfoldighed og engagerede medarbejdere på standen."

Formand Niels Madsen, Kåstrup Maskinstation ved Kalundborg, takkede på foreningens vegne for den flotte anerkendelse.

"Tusind mange tak. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi også har stilet efter at få den," kvitterede den sjællandske brancheformand.

De to andre udstillere var Fransgård Maskinfabrik A/S Farsø og Jørlunde Maskinforretning A/S.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle