Bigadan vil udvide biogasanlæg på Bornholm

Biogasvirksomheden foreslår at udvide kapaciteten fra 130.000 ton biomasse til 600.000 ton.

Biogas-virksomheden Bigadan ønsker at udvide det nuværende biogasanlæg på Bornholm og producere op til tre gange så meget grøn energi som nu. 

Det skriver TV2 Bornholm

På biogasanlægget, Bornholms Bioenergi, produceres der lige nu grøn strøm og gas af landmænds gylle og lokalt industriaffald fra blandt andet slagteriet. Her foreslår Bigadan, at kapaciteten går fra 130.000 ton biomasse til 600.000 ton.

- Med vores perspektiv ser vi det som en mulighed for at udnytte nogle ressourcer, som der er på Bornholm i form af affald og husdyrgødning, siger direktør i Bigadan Torben Ravn til TV2 Bornholm.
 
Med større kapacitet kommer større reaktortanke. Ifølge de nuværende planer skal seks nye reaktortanke og nye modtagerhaller på 18 meter eksempelvis gøre plads til ekstra gylle og madaffald.

Onsdag besøger kommunalpolitikerne fra Bornholms Regionskommune anlægget for at kunne tage stilling til virksomhedens forslag om udvidelse. Projektet skal herefter sendes i høring. 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle