Agreena ikke har ikke solgt et eneste klimacertifikat og afventer en vigtig blåstempling. Markedet for klimacertifikater for reduceret jordbearbejdning er stadig er et spørgsmål om tro.
Vil det lykkes Agreena at få en Verra-cerificering?
Det øger i hvert fald sandsynligheden, at Verra har store intentioner og gerne vil verificere projekter, der lagrer CO2 ved reduceret jordbearbejdning. Verra har over de senere år udviklet en helt ny standard, VM0042, som netop sætter nogle meget klare og stramme rammer for at sikre, at reduceret jorbearbejning og dermed oplagring af CO2 i jordlagene kan kvantificeres, overvåges og måles. Lige nu har 59 projekter fra hele verden søgt om at få en såkaldt VM0042-certifcering. Endnu er ingen godkendt.
Hvor hurtigt vil Agreena blive Verra-certificeret?
Agreena har sendt sin ansøgning til Verra i december og håber på at modtage en godkendelse inden udgangen af året. Men køen af projekter er lang, og det tager tid, fordi der er tale om en ny standard, som ikke har været anvendt før, og hvor de konkrete metoder skal definferes endeligt.
Udløser et Verra-certifikat et prishop?
En Verra-certificering vil utvivlsomt øge prisen på certifikaterne. Virksomheder, der køber grønt aflad, har flere gange brændt fingrene på at købe klimacertifikater, der viste sig at være lidt uldne i kanten. Derfor er en ekstern verificering af metoder og kontroller - og meget gerne den fra Verra - helt afgørende.
Bliver klimacertifikater en solid indtægtsmodel?
Lige nu er det et spørgsmål om tro. Handlen med frivillige klimacertifikater foregår på et ureguleret marked. Ingen ved eksempelvis, hvordan udregningen af en dansk CO2-afgift på bedriftniveau vil se ud, hvis en landmand så at sige har solgt sine klimaværdier som certifikater. Lad os antage, at CO2-afgiften ender på 750 kroner per ton udledt CO2, så vil det alt andet lige være brandærgerligt, hvis værdien af egne CO2-certifikater er solgt til en lavere pris og fremover gør en anden virksomhed ’grøn’.
