Bock og Fuglede er blevet uvenner

BL-formanden og Mette Bock er raget uklar.

Mette Bock var som landbrugsordfører for Liberal Alliance dybt skattet af Bæredygtigt Landbrugs formand, Flemming Fuglede Jørgensen.

I dag er der kold luft mellem de to, skriver Effektivt Landbrug.

For nyligt sendte BL-formanden et brev til den nuværende kulturminister, hvor han udtrykte skuffelse over Liberal Alliances håndtering af sagen om fejlagtige indberetninger af grundvandskvaliteten. Han mener, at partiet har svigtet landbruget, efter de er gået i regering.

Samtidig meldte BL-formanden afbud til ministerens reception i anledningen af hendes 60 års-fødselsdag.

"Jeg skal jo ikke stå og festligholde hende, når hun har skuffet mig," siger Flemming Fuglede Jørgensen til Effektivt Landbrug.

Mette Bock skriver i et læserbrev til avisen, at hun respekterer BL-formandens ønske om ikke længere at have kontakt. BL må finde lige præcis de politikere, de helst ønsker at tale med.

"Er der andre, som landmændene vurderer gør det bedre, er det sådan, det er," skriver Mette Bock.

Flemming Fuglede afviser dog, at BL ikke ønsker at tale med Liberal Alliance længere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle