Håndholdte løsninger, landbrugs- og naturzoner, erstatninger på markedsvilkår: Konference i DGI-byen satte spotligt på løsninger og dilemmaer i husdyrlovens regler om ammoniak og følsom natur
Landmand og kyllingeproducent Brent Christensen, Jelling, tog onsdag turen til København for at fortælle, hvordan husdyrlovens firkantede regler om ammoniak og følsom natur betyder, at han risikerer at måtte opgive sin produktion af velfærdskyllinger og det planlagte generationsskifte af slægtsgården Hopballe Mølle, hvor han er 6. generation.
Det skete ved en mini-konference om husdyrlovens regler om ammoniakregulering og følsom natur arrangeret af Jammerbugt Kommune ved borgmester Mogens Gade og Landbrug & Fødevarer.
Hindrer generationsskifte
Brent Christensen er 6. generation på Hopballe Mølle i det naturskønne område ved Grejs Å mellem Vejle og Jelling.
Han producerer langsomtvoksende velfærdskyllinger og har investeret i eget slagteri til 13 millioner kroner. Han beskæftiger 25 fuldtidsanatte.
Satsningen på de langsomtvoksende kyllinger betyder, at han i dag producerer langt færre kyllinger pr. kvadratmeter end tidligere, og udledningen fra hans kyllingestalde er tilsvarende reduceret.
Alligevel vil han aldrig nogensinde kunne opfylde de krav, som ammoniakreglerne kræver.
Den tilladte ammoniakudledning er hhv. 0,2 kg N/ha og 0,4 kg N/ha til to naturområder ved Øvre Grejs Ådal tæt ved bedriften. Til sammenligning udleder en ræv med unger omkring 10 kg N pr. hektar pr. år.
Den beregnede totaldeposition fra Hopballe Mølles kyllingestalde til de to nærliggende naturområder er 1,1 kilo N pr. hektar pr. år, hhv. 7,6 kilo N pr. hektar pr. år.
Umuligt krav
"Det er lige meget, hvad pokker vi gør - vi kommer ikke i mål", sagde Brent Christensen ved konferencen.
Han havde egentlig fået en aftale med Vejle Kommune om, at bedriften kunne fortsætte til 2037, men en sag fra Aalborg, hvor en nordjysk svineproducent har fået besked på at opfylde ammonikreglerne inden et år - eller lukke produktionen - betyder, at kommunen nu tøver.
Derfor frygter Brent Christensen, at også han kan få trukket tæppet væk under sit livsværk med kort varsel.
"Nu er vi i en situation, hvor vi afventer det endelige udfald af den anden sag. Hvis den står ved magt, vil 80 pct. af min omsætning forsvinde. Det er mit livsværk, som jeg gerne vil give videre til mine børn".
"Jeg var her først"
Brent Christensen gav i sit indlæg ved konferencen udtryk for stor frustration og magtesløshed over de modelberegninger, der pålægger ham et umuligt reduktionskrav.
"Hvorfor går man ikke ud og måler. Hvis nogen kunne vise mig, at jeg har forurenet naturen, så var det til at forholde sig til som landmand. Men jeg er vokset op her på gården med den natur, der er. Den har ikke ændret sig siden, jeg gik i skole som barn, bortset fra, at træerne er blevet højere".
"Jeg føler, man har lavet de regler for, at ingen skal kunne opfylde dem. Jeg har investeret 13 mio. kroner i slagteriet - hvis man fastholder de lave værdier, må man da ekspropriere. Jeg og mit landbrug var her før de regler kom", lød det fra en frusteret Brent Christensen.
En samfundsopgave
Brent Christensen er bare én af de ca. 300 landmænd, der er kommet i klemme i ammoniakreglerne, som både Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer ønsker at ændre og modernisere, fordi de virker mod hensigten.
"Det er ingen hemmelighed, at også vi i Danmarks Naturfredningsforening kan se, at der er udfordringer med den måde, vores ammoniakregulering og hele lovgivningen er skruet sammen på", sagde Thyge Nygaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Har ikke virket
Han pegede på, at ammoniakreglerne ikke har bremset tilbagegangen i naturen men tværtimod skræmmer landmænd fra at gå ind i natur-projekter, ligesom reglerne fastholder landbrug fra at modernisere og investere i ny teknologi, der kan reducere miljøbelastningen, fordi de ikke kan få en ny miljøgodkendelse.
"Der er behov for at vi vender skråen", sagde han.
Thyge Nygaard repeterede i sit indlæg de fælles løsnings-forlag, som DN og L&Fhar fremsat i udspillet "Fælles løsninger for natur og landbrug".
Her peger de to organisationer bl.a. på mere fleksible regler, hvor ny natur etableret frivilligt af private ikke udløser husdyrlovens ammoniakkrav, og erstatning til de landmænd, der rammes.
"Vi er fuldt indforstået med, at man slår en streg i sandet, så de her depositionskrav ikke gælder for nye naturtyper. Og vi har stor forståelse for de bedrifter, der uforvarende er fanget af ammoniakreglerne. Vi mener dybest set, at det må være en samfundsopgave at hjælpe dem", sagde Thyge Nygaard.
Bindende zoner
Thyge Nygaard slog for egen regning også til lyd for, at man deler landet op i zoner til hhv natur og landbrug.
"I Holland f.eks. har man lavet en bindende zonering, så der er områder, hvor det ikke er muligt at lave intensiv landbrugsproduktion" sagde han og tilføjede, at landmændene, der var købt ud i Holland, 'har brugt pengene til at købe landbrug i Danmark".
DN er klar til at arbejde med tanker om en zonering, sagde Thyge Nygaard, også selvom det kan give tab af §3 natur i landbrugs-zonerne.
"Hvis det samlet kan give et løft for naturen, er vi ikke bange for at gå ind i sådan et arbejde. Der er behov for at tænke nyt i vores naturlovgivning - det virker ikke godt nok, som det er i dag".
Barriere for natur
Fra Landbrug & Fødevarer pegede miljødirektør Anders Panum på, at de nuværende regler er en barriere for de store samfundsdagsordener, såsom ønsket om mere natur.
"Barrieren for mere natur er plads, plads og mere plads. Det oplever vi, at landmændene gerne vil være medspillere på - der er en stor vilje blandt landmænd til at gå ind i naturprojekter. Men i takt med, at de oplever at blive straffet for at være i nærheden af værdifuld natur, bliver de mere tilbageholdende på grund af risikoen for restriktioner".
"Det er brandærgerligt i forhold til samfundsdagordenen, som vi gerne vil være en del af løsningen på", sagde Anders Panum.
Han efterlyste "flere redskaber i værktøjskassen", differentieret beskyttelse af ny natur og differentierede naturkrav - og sidst men ikke mindst hjælp til landmænd, der er i klemmen, til at slippe ud af kattepinen uden gæld.
Med til forhandlinger
"Det er vores forslag, som vi håber, kan finde ind i forhandlingsrummet om en landbrugsaftale og blive en del af den endelige aftale", sagde Anders Panum til de to fremmødte folketingspolitikere, Zenia Stampe, Radikale, og Erling Bonnesen, Venstre,
Radikale delvist med
Det radikale folketingsmedlem Zenia Stampe medgav at det er "et paradoks", at vi gerne vil have landbruget med til mere natur, og så kan det virke modsat".
Hun var umiddelbart positivt stemt for DNs forslag om zonering.
"En model med mere sikkerhed for planlægning og mere forudsigelighed - den vej vil jeg gerne gå".
Hun afviste heller ikke, at se mere differentieret på ny natur, så den ikke har samme beskyttelse - evt. med et begrænset tidsperspektiv.
"Og at tvangslukke landbrug uden erstatning - det virker helt urimeligt. Der skal ikke være tvivl om, at hele spørgsmålet om opkøb er noget, vi gerne vil se på", sagde hun.
Zenia Stampe fortalte, at hun allerede har stillet spørgsmål til miljøminister Lea Wermelin om, hvad en opkøbsordning af tvangslukkede landbrug ville koste.
"Svaret var, at man kun kan købe på markedsvilkår", sagde Zenia Stampe, som selv stillede stort spørgsmålstegn ved, om den indstilling kan sikre fair erstatning til landmænd med en fastlåst bedrift.
V: Sund fornuft
Venstres Erling Bonnesen har længe været talsmand for, at ammoniakreglerne moderniseres.
"Der er brug for pragmatisme og sund fornuft og fra blå blok har vi bedt om at få reglerne på forhandlingsbordet", sagde han.
Han efterlyste et servicetjek af reglerne, og konkrete målinger i stedet for modelberegnede grænseværdier.
"Det er forholdsvis få steder, man ikke kan drive landbrug mere på grund af følsom natur - dér skal landmændene have erstatning. Men langt de fleste af de 300 steder tror jeg, man kan finde praktiske løsninger - hvor landmænd f.eks. etablerer erstatningsnatur.
Håndholdte løsninger
Mogens Gade, konferencearrangør og borgmester for Jammerbugt Kommune, efterlyste individuelle løsninger.
"Der er brug for håndholdte løsninger og fleksibilitet. Og fremadrettet skal vi have en zonering med investeringssikkerhed, ellers er der ingen der vil låne penge til erhvervet".
Per Bach Laursen, borgmester i Vesthimmerland Kommune, var enig:
"Miljølovgivningen er hoppet fra tue til tue. Vi skal have noget stabilt, så vi ved hvor vi havner henne".
Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, rundede dagen af med at glæde sig over at opleve et panel og politikere 'i løsningsmode'.
"Der skal ske noget nu, ellers dør tanken hos landmænd om at være med til at skabe ny natur".
