Brug glyphosat ”så lidt som muligt, så meget som nødvendigt”

Af Torben Hansen, formand, L&F Sektor for planteproduktion

I år fortsætter Landbrug & Fødevarers handlingsplan for glyphosat, som blev skudt i gang sidste år.

Det handler grundlæggende om, at vi skal til at bruge glyphosat en smule mindre og mere effektivt end tidligere. Vi ved, at vi godt kan mindske nogle anvendelser af midlet. Vi ved også, at præcisionslandbrug med droner og pletsprøjtning kan sænke forbruget yder- ligere.

Resistens-risiko

Derudover er vi nødt til også at forholde os til, at risikoen for resistent ukrudt lurer, og det kunne på sigt blive et alvorligt problem, hvis ikke vi er påpasselige.

Derfor giver det god mening at arbejde for at knække kurven.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at glyphosat er et sikkert og forsvarligt middel, som er den mest optimale løsning til bekæmpelse af fx rodukrudt. Det er også godkendt af det europæiske fødevaresikkerhedsagentur EFSA og af den danske Miljøstyrelsen. Og det har vi ingen grund til at betvivle fagligheden i. For nyligt er det europæiske kemiagentur ECHA kommet frem til samme konklusion som mange gange før, nemlig at glyphosat ikke er kræftfremkaldende, som adskillige kritikere ellers har fremført tidligere. Kritikken kommer på basis af en redegørelse, hvis lødighed der er stillet meget alvorlige spørgsmålstegn ved.

Ikke desto mindre er der en udbredt opfattelse i samfundet og den politiske verden om, at glyphosat er et problem.

En opfattelse, som står stærkt på et fundament af både partier, NGO’er og toneangivende aktører. Det betyder, at selvom faglige ekspertvurderinger og uafhængige myndigheder giver det tætteste, man kan komme på carte blanche, er vi alligevel nødt til at forholde os til modstanden. Handlingsplanen for glyphosat skal også ses i dette lys.

Fyrtårn

I år kører handlingsplanen altså på andet år. Planen består af flere forskellige elementer, eksempelvis en informationskampagne, som bl.a. kommer til udtryk som indstik her i LandbrugsAvisen. Et andet centralt element er fem ’fyrtårne’, som er fem landmænd med et særligt fokus på handlingsplanen. De skal fungere som demonstrationsbrug. De fem landmænd skylder vi en særlig tak for deres engagement og bidrag.

Fyrtårnene er valgt ud fra, at de repræsenterer forskellige typiske danske bedrifter fordelt over landet. Jeg opfordrer til at følge dem og bide mærke i deres erfaringer, eksempelvis i LandbrugsAvisen.

SEGES Innovation har bidraget med de faglige analyser af, hvor der kan sættes ind for at mindske forbruget. Det drejer sig blandt andet om at mindske forbruget før høst mod rodukrudt og efter høst i stubmarker gennem bedre monitorering. Det handler også om at minimere nedvisning af korsblomstrede efterafgrøder i pløjede systemer og om at reducere høsthjælp til et minimum.

Med hensyn til det sidste – høsthjælp – har virkeligheden overhalet planen. Med den netop vedtagne pesticidstrategi for 2022-2026, som et bredt flertal i Folketinget står bag, er det besluttet at forbyde høsthjælp. Forslaget træder dog ikke i kraft i år, og det er på nuværende tidspunkt uklart, hvornår det sker. Det var allerede forbudt at bruge glyphosat til høsthjælp i fx brødhvede. Det er dog fortsat tilladt at bruge glyphosat til bekæmpelse af rodukrudt før høst.

Beslutning om et fremtidigt forbud mod høsthjælp blev øvrigt af en markant miljøpolitiker beskrevet som et opgør med en ’syg praksis’ og en markant sejr i pesticidforhandlingerne. Det siger meget om, hvordan nogle kredse ser på glyphosat.

Det gode eksempel

Det skal ikke herske nogen tvivl om, at vi kæmper med næb og kløer for at beholde glyphosat fremover. Der er ingen som helst faglige eller sundhedsmæssige årsager til, at vi skulle miste stoffet.

Men samtidig er der ingen tvivl om, at det er politisk vigtigt, at vi viser gode eksempler på, at vi sætter nye standarder og mål og kan mindske forbruget til visse anvendelser.

Reguleringen af glyphosat handler, som så meget af reguleringen af landbruget, mere om følelser end om fakta.