Blandt meningsdannere foregår for tiden en heftig debat om, hvorvidt det nu er en særlig kvalifikation at komme fra Jylland. Lettere meningsløst, men hele minksagen afslører, at der i hvert fald i hovedstaden er mennesker, der vil have sat retsstaten ud af drift – fordi de ikke kan lide mink, mener LandbrugsAvisens chefredaktør, Christian Friis Hansen.
"Lige nu er det i København ret trendy, hvis man som jyde proklamerer, at det ikke er en særlig kvalifikation at komme fra hovedlandet. At man er godt og grundig træt af den omklamring, der tilsyneladende ligger i fortællingen om, at der er noget særligt oprindeligt eller uforfalsket i at komme fra Jylland. Man skal selvfølgelig lige nævne, at man kommer fra Bredebro eller måske endda Mors – er man ø-bo er den helt oppe at ringe – hvorefter man forsager jydens gerninger og alt hans væsen.
Det er i grunden en meningsløs diskussion, og det lader sig ikke afklare, om dens oprindelse er rodfæstet i et generelt jysk mindreværd over for hovedstadsmennesker, eller om jyder bærer nogle værdier, der giver dem særlig agtelse. Men af og til opstår disse øjeblikke, hvor man forstår, hvad der i hvert fald giver næring til den slags fortællinger.
Som nu dagbladet Politikens debatredaktør, der har fundet et ledigt standpunkt ved i en selvopfunden logik at argumentere for, at landets minkavlere selv må betale for nedlukningen, da de jo har avlet dyr, der ’potentielt kunne koste covid-19-vaccinerne deres effektivitet’. Videre begræder redaktøren, at staten måtte gribe ind og stoppe minkavlernes ’sundhedsskadelige virksomhed’ for skatteborgernes penge.
Ingen steder når hun rundt om alle de lyksaligheder, som landets skatteborgere i årtier har kunnet nyde bl.a. på grund af eksportindtægterne fra minkskind, og kun sporadisk hæfter hun sig ved den lille detalje, at minkavl sådan set har været lovligt, lige indtil det – i øvrigt uden rette lovhjemmel – blev gjort ulovligt.
At påstå, det er en særlig københavnsk kvalitet sådan at lade retsstatsprincipperne pendulere og kun gælde dem, man er i ekkokammer med, er nok at spænde livremmen for hårdt, men mon ikke der er et gran sandhed i påstanden om, at man i hvert fald i provinsen skal lede noget længere efter folk, der i fuldt alvor vil abonnere på denne ikke lovfæstede retsopfattelse? Vi har i hvert fald til gode at se den slags bragt på banen af en redaktør på et jysk dagblad.
I det hele taget er både minksagen og debatten om rigsretssagen mod tidligere næstformand i Venstre Inger Støjberg en lakmusprøve på, om man forstår at skille sine personlige sym- eller antipatier fra den egentlige jura.
På den offentlige debat om minksagen kan man se, at det kniber for rigtig mange. Her hæfter man sig ved ’alle de milliarder’, som ’minkavlerne får’, og mindre ved det faktum, at man ved folketingsbeslutning har fjernet et helt erhverv og livsgrundlaget for tusinder af mennesker.
Måske principperne om retsstaten skulle på skemaet i landets folkeskoler".
